23948sdkhjf

Vi skal stille krav om fossilfri byggepladser i Danmark

Grønne byggepladser med kraftig reduktion af CO2-udslip og luftforurening r på vej frem, men vi har brug for at sætte turbo på udviklingen, så vi får endnu flere grønne og sunde byggepladser. Det kalder på nationale nationale krav, der understøtter den grønne omstilling i bygge og anlægsbranchen. Det er ikke et nyt budskab, men efter vedtagelse af ny dansk klimalov samt en finanslov, der ikke sætter måltal for bæredygtigt byggeri, er det igen tid til at råbe højt.

Den 11. januar kritisererede en række aktører fra branchen, DI Dansk byggeri, Synergi og Danske Arkitektvirksomheder, regeringen for ikke at sætte konkrete mål for det bæredygtige byggeri. Mere end halvdelen af de 21 forslag handler om indsamling af viden, og lad os nu kigge på hinanden og være ærlige - vi ved jo godt, hvor der skal sættes ind.

Lad os starte med at følge klimapartnerskabets anbefaling om, at offentlige bygherrer skal gøre brug af grønnere alternativer, hvis det er muligt. Det vil sætte turbo på udviklingen med grønne byggepladser i Danmark. I Regeringens udspil "Strategi for bæredygtigt byggeri" fra 9. december finder vi dog også i indsatsområde nummer 1 overskriften "fremme af fossilfrie byggepladser". Men der er ingen bud på hvordan, eller måltal, som kunne sætte et højere ambitionsniveau for den danske byggebranche.

Derfor er det positivt, at nogle storbyer har vist vejen frem f.eks. Oslo og København. Begge har et mål om at være CO2-neutral i 2025, mens Oslo vil have fossilfrie byggepladser senest i 2025. Også i Sverige og i andre europæiske lande er der krav om at bruge fx biodiesel samt batteri- og eldrevne maskiner på byggepladserne.

Se til Norge

Det er der flere grunde til at kigge mod vores norske venner. Lad os starte med en kort historie om Norges største entreprenør, Veidekke, med 8.200 ansatte. Veidekke har i 2018 omlagt deres produktion til biobrændstoffer. Det betyder bl.a., at de har revideret deres indkøbspolitik, og at de i dag ikke blot har udfaset diesel, men også indkøber flere elektriske maskiner end tidligere. Det gør deres flåde grønnere, sundere og mere konkurrencedygtig.

Det er dog ikke uden udfordringer. Der er en risiko forbundet med indkøb, særligt dem, der er relateret til ’cutting-edge’ nul missions technologi, samt øgede udgifter til større forbrug af strøm. En udfordring er også de øgede krav til strømforsyningen/kapaciteten, der kommer med fossilfrie byggepladser. Derfor bør Danmark kigge mod Norge, når vi beslutter os for at hoppe op den grønne bølge.

Markedet for batteri- og eldrevne anlægsmaskiner er i vækst, men prisen er ofte op til det dobbelte i forhold til dieseldrevne maskiner. Samtidig er HVO dyrere end almindelig diesel. Listeprisen hos benzin- og olieselskaberne er cirka 5 kr. dyrere pr. liter. Derfor ser vi i dag en finansiel barriere hos bygherrerne, når de udbyder et bygge- og anlægsarbejde med krav om fossil- og emissionsfri byggeplads, da et anlægsarbejde måske bliver 4-5 pct. dyrere.

Det vil være ærgerligt, hvis en forholdsvis lille finansiel barriere skal forsinke udviklingen mod grønnere og sundere byggepladser. Derfor anbefaler BAT, at der som supplement til kravet om fossilfrie byggepladser, etableres en pulje til offentlige byggerier, så offentlige bygherrer hurtigere end markedet, kan komme i gang med at stille krav. Denne pulje kan dække bygherrernes merudgifter ved omlægning til fossilfrie energikilder.

Vi foreslår, at en sådan pulje bør være tilgængelig i en årrække som svarer til implementeringsfasen af sådanne krav, som vi kender det i dag fra bygningsreglementet.

BAT mener, at der bør sættes nationale mål om fossilfrie byggepladser. Udover at det er en win-win, så har Oslo kommune vist, at en grøn udbudsstrategi har medvirket til effektiv grøn omstilling.

Et eventuelt kommende måltal bør dog aftales med byggeriets parter som led i implementeringen af klimapartnerskabernes anbefalinger og den danske klimalov. Og hvis I var i tvivl politikere, så står vi klar.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125