23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Den nødvendige grønne viden

Den danske bygningsmasse bliver essentiel, når det gælder opfyldelsen af de nationale klimamål.

For byggeriet og brugen af bygninger står på verdensplan for op mod 40 pct. af udledningen af drivhusgasser og er derfor en vigtig nøgle i forhold til at nå både de nationale og globale klimamål. Det gælder også vores boliger - både vores adfærd i hjemmet, og når vi bygger nyt eller bygger om.

Men danskerne ønsker heldigvis at bo bæredygtigt. En ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Videncentret Bolius og Realdania viser, at 44 pct. af danskerne i høj grad eller meget høj grad er interesseret i at bo bæredygtigt.

Problemet er bare, at de ikke ved, hvordan de skal leve bæredygtigt i boligen. Næsten hver fjerde mangler viden på området.

Nu kan man selvfølgelig vende den rundt og sige, at hovedparten af danskerne godt ved hvordan lever bæredygtigt. Men skal danskerne for alvor op på den grønne vogn og sikre, at Danmark kan opfylde sine klimamål, er det vigtigt, at ikke mindst boligejerne er med på den. Og ved nok om det.

For det er gennem energirenoveringer af ikke mindst den ældre boligmasse, at Danmark for alvor kan bidrage til en mærkbar CO2-reduktion. Det er ikke bare noget, man gør med et knips med fingrene. Det kræver incitamenter og viden hos boligejerne. For der er jo eksempelvis penge at spare, hvis de gamle vinduer skiftes ud med energiruder. Derfor bør boligejerne i langt højere grad opfordres til at komme i gang med energirenoveringerne.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281