REGION NORDJYLLAND
BRØNDERSLEV
Stier
Fagforvaltningen for Teknik og Miljø Brønderslev Kommune har udarbejdet en samlet stiplan for Brønderslev Kommune, der skal sikre et sammenhængende og trafiksikkert stinet, og den blev godkendt af Brønderslev Byråd forleden.
Stiplanen tager således udgangspunkt i det eksisterende stinet og bygger videre herpå for at opnå et sammenhængende net af både transportstier, rekreative stier og stier, som giver adgang til natur- og kulturoplevelser. Stiplanen indeholder en handleplan med forslag til konkrete projekter, der vil forbedre stinettet og binde kommunen tættere sammen. Projekterne i handleplanen udføres i takt med, at økonomien tillader det.