REGION NORDJYLLAND
FJERRITSLEV
Ungdomsboliger
Jammerbugt Kommunalbestyrelse har godkendt skema A for opførelse af yderligere 36 almene ungdomsboliger ved Fjerritslev Gymnasium som ansøgt af Domea Aabybro.
Der er i forvejen opført 40 ungdomsboliger på stedet, som er taget i brug i år, og de nye boliger skal opføres efter samme koncept. Det vil sige, at alle 36 boliger opføres som et-rums boliger på 25 kvm. Der opføres desuden 360 kvm fællesarealer. Fællesarealerne fordeles på et fælleshus med opholdsrum, køkken, rum til byttecentral, kontor og mødelokaler og toiletter, og et gæstehus med fem gæsteboliger med toilet/bad og et vaskeri.