23948sdkhjf

Tidlig julegave til elever og lærere på Bellahøj Skole

Byggehegn, midlertidige undervisningspavilloner og håndværkere har i tre år sat deres præg på hverdagen på Bellahøj Skole, men det er nu et overstået kapitel. Skolen står klar, så eleverne kan boltre sig i de nye omgivelser både inde og ude. 

– Der har været mange af vores specialiserede kompetencer inden for renovering i spil, og samtidig har vi skullet håndtere at arbejde med en byggeplads, mens skolen var fuld af glade børn, der passede deres skole og skulle have plads til frikvarter, siger senior projektchef i NCC, Jes A. Hansen. 

Tre års arbejde til NCC

NCC blev i juli 2017 valgt som hovedentreprenør på renoveringen og udvidelsen af Bellahøj Skole, hvor Kant Arkitekter er totalrådgiver, Kragh & Berglund er landskabsarkitekt, mens Niras er rådgivende ingeniør. 

Opgaven, som var sat til perioden januar 2018 til december 2020, lød på renovering og ombygning af 7.400 kvm eksisterende skolebygninger plus 2.500 kvm nybyggeri til idræt og bevægelse.

Den sidste etape af projektet, der har Københavns Kommune som bygherre, har forvandlet fritidsordningens lokaler til skolens nye billedkunstlokale og konferencerum, samt skabt et helt nyt skolegårdsmiljø. 

– På skolens og bygherrens vegne er det dejligt at overtage nye friske lokaler og et helt nyt skolegårdsmiljø, der er op til moderne standard og giver plads til både aktiv undervisning og fordybelse, siger Steffen Vahlun fra Kant Arkitekter, som er byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator for Københavns kommune på renoveringen af Bellahøj Skole.

– Jeg er samtidig imponeret over, at NCC har formået at klare opgaverne midt i virvaret af børn og lærere og samtidig aflevere til tiden, tilføjer han. 

Renoveringsprojektets etaper

Det omfattende projekt har givet skolen en helt ny udskolingsbygning med idrætshal på 1. sal samt renoverede og opdaterede faglokaler. Fagfløjen blev afleveret som det første i oktober 2018, udskolingsbygningen i august 2019.  

I december 2019 afleverede NCC den første halvdel af hovedbygningen med en række klasselokaler og skolens nye SFO: Fremtidens Fritidstilbud. Undervejs er der udført vinduesrenovering, tagudskiftning samt facaderenovering, så hele bygningen har været overdækket og omgivet af stillads på alle sider. 

Før skolestart i august i år blev et nyt pædagogisk læringscenter taget i brug, ligesom de nye musiklokaler og basislokaler med forbedret akustik og indeklima.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188