23948sdkhjf

Nordjysk Kro får 15 millioner kroner til stort madkulturhus

Kursisterne har lige været forbi den lokale økologiske landmand og set, hvor skinken sidder på grisen.

Nu skal de selv tilberede kødet. De skal stoppe pølser, med krydderurter fra landsbyfælleden. De skal vurdere hvilken kartoffelsort, der egner sig bedst til kartoffelmosen.

Det bliver den korteste vej fra jord til bord, når Halkær Kro Mad-og Kulturhus efter planen står klar i juli 2022 med oplevelser og fællesskab omkring den økologiske nordjyske madkultur.

Onsdag besluttede Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune at bevillige 5 mio. kr. og derudover støtter Realdania og Lokale og Anlægsfonden projektet med hver 5 mio. kr.

Bygget på frivillighed

- Det er et meget spændende og visionært projekt. Halkær Kro er i forvejen et unikt kulturhus i Aalborg Kommune. Det er bygget på et fundament af frivillighed og bæredygtighed, som vi nu styrker markant med dette projekt, siger Mads Duedahl, rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.

- Aalborg og Danmark vil få et unikt Mad-og Kulturhus i et smukt naturområde - ja vel nærmest en gigantisk økologisk køkkenhave i Aalborgs landdistrikt. Projektet peger ind i fremtiden, hvor fællesskab - her omkring maden, bæredygtighed og ikke mindst fordybelse for den enkelte, er respons på tidens udfordringer, tilføjer han.

Halkær Kro blev købt af otte familier i 1992, som siden er blevet drevet af frivillige kræfter.

Stor investering i lille område

Det nationalt og internationalt anerkendte spillested udviklede sig også til et økologisk spisehus, som var de første i Danmark til at opnå det økologiske guld-spisemærke. Nu skal rammerne gøres tidssvarende og forsamlingshuset skal nytænkes.

Lokalt er man glade for den store opbakning:

- Vi er virkeligt taknemmelige for den fantastiske støtte fra fondene og nu Aalborg Kommune. Jeg ser det som en anerkendelse af det frivillige arbejde, der er lagt herude i snart 30 år. Det er unikt, og nu får vi muligheden for at få det fulde potentiale. Det er en stor investering i et lille lokalområde, men resultatet skal række langt ud. Det skal være et sted hvor både amatører og professionelle kan mødes omkring maden og musikken. Et regionalt forankret fyrtårn for maddannelse og for økologisk og ordentlig madkultur, siger Jørgen Friis Pedersen, formand for den selvejende institution Halkær Kro og Kulturhus. kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125