23948sdkhjf

Nordjysk boligforening går fra 12 til 7 etager efter nej

Boligforeningen Vesterport går fem etager ned fra 12 til syv i et revideret forslag til et højhus ved havnen i nordjyske Strandby.

Det sker som en direkte konsekvens af, at beboerne sidste år sagde nej tak til et hus på 12 etager, som efter flertallets mening ikke ville passe ind i en lille fiskerby.

- Vi lytter til strandbynitterne, siger direktør Steen Møller Andersen fra Boligforeningen Vesterport til NORDJYSKE.

Havnen støjer og møjer

Ifølge avisen har boligforeningen på forhånd drøftet byggeplanerne med havnen, Strandby Fællesvirke, Strandby Erhvervsnetværk og varmeværket. Herfra anbefaler man byggeriet med det formål, at boligerne ikke bliver til hinder for erhvervsvirksomhed på havnen - men at man som lejer accepterer, at havnen ”støjer og møjer.”

- Derfor er vi på nogle områder nødt til at gå lidt på kompromis, siger Steen Møller Andersen.

- Den lavere byggehøjde kommer til at indebære mindre fællesareal og at færre lejligheder får havudsigt. Men det sidste afbøder vi ved at bygge flere boliger i tre etager og færre i to.

Den ny afdeling skal opføres i etaper over flere år med forventet start medio 2022.

I det nye projekt bliver der - som i det tidligere med fem ekstra etager - 93 boliger.

Steen Møller Andersen venter at byggeriet i syv etager på hjørnet af Agervej og Sønder Havnevej kommer til at ligge i den sidste etape.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125