23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Et holdningsskred til sort arbejde

Alt for mange danske boligejere vil omgå skattevæsenet og bruge sort arbejdskraft. En ny undersøgelse fra Tekniq Arbejdsgiverne viser, at 26 pct. af godt 2.000 adspurgte boligejere vil benytte sig af sort arbejde, mens 15 pct. ikke har noget imod at andre benytter sig af det, selvom de ikke ønsker at benytte sig af muligheden.

Undersøgelsen tyder på, at der er en forkert holdning til sort arbejde blandt de danske boligejere. Når man samtidig kan konstatere, at hver femte boligejer faktisk har fået foretaget sort arbejde inden for de seneste fem år, er der anledning til at råbe vagt i gevær.

For ikke bare er der det moralsk forkerte i, at man som boligejer og håndværker er med til at unddrage samfundet for skatteindtægter, der skal gå til vores alle sammens velfærd.

Det skaber også grobund for dårligere byggeri herhjemme, fordi boligejerne måske ikke vælger den dygtigste håndværkere til at udføre arbejdet. Og her dækker forsikringen desuden sjældent, hvis uheldet er ude.

Flere tilhængere af boligjobordningen mener, at ordningen er med til at hindre sort arbejde, og fradraget betyder da sikkert også, at mange boligejere får lavet arbejdet på regning. Men ingen undersøgelser har vel hidtil dokumenteret, at boligjobordningen effektivt bekæmper sort arbejde.

For sort arbejde vil desværre altid eksistere. Derfor skal købere af sort arbejde også rammes hårdere på pengepungen, når det opdages. Ingen kan være tjente med, at sorte penge florerer i samfundet.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172