23948sdkhjf

Brøndfornyelse med ny teknologi

Efter en årrække med investeringer i tætte hoved- og stikledninger har Frederikshavn Forsyning nu fokus på fornyelse af de mange brønde, der findes overalt i kørebaner, villaveje, midterrabatter m.fl. i Frederikshavn kommune. Det fortæller man i en pressemeddelelse.

- Der siver rigtig meget grundvand ind i de utætte brønde, og det belaster kapaciteten i ledningerne. Ud over at det er rent vand, der pumpes til rensningsanlægget, så betyder det også, at pumpestationerne skal arbejde på højtryk for at følge med, og det koster mange penge i bl.a. elektricitet, forklarer Peter Berg, der er faglig leder hos Frederikshavn Forsyning.

Ny teknologi til brøndfornyelse skubber udviklingen

Specielt betonbrønde, der står mellem spildevandsledninger, som tidligere er blevet strømpeforet og derfor er helt tætte, er der en tendens til, at indsivningen af uvedkommende vand i brøndene øges. Det betyder også, at svovlbrinte-angrebene eskalerer og derved nedbrydes betonen hurtigt.

- Den nye og gennemprøvede teknologi til opgravningsfri brøndfornyelse, som vi nu gør brug af, giver os jo nogle helt nye muligheder. I dag kan vi med fordel strømpefore de gamle brønde. Det er en hurtigere og langt mere økonomisk attraktiv løsning i forhold til opgravning. Strømperne er lavet af glasfiber, som samtidig er resistente over for svovlbrinte, forklarer Peter Berg.

Frederikshavn Forsynings strategi er derfor som udgangspunkt, at de områder, hvor det er muligt, skal der etableres komplette og lukkede spildevandssystemer, så f.eks. både hovedledninger, stikledninger og brønde er fornyet med strømpeforinger.

Brøndfornyelse på radaren

Peter Berg og Frederikshavn Forsyning er da heller ikke det eneste forsyningsselskab, der investerer i brøndfornyelse. Sådan lyder meldingen fra Aarsleff Rørteknik, der gennem de senere år har udviklet teknologien til opgravningsfri brøndfornyelse og som nu oplever øget efterspørgsel efter løsninger til brøndfornyelse.

- Forsyningsselskaberne har i mange år haft fokus på fornyelse af hoved- og stikledningerne, og derfor er der i dag et kæmpe efterslæb på brøndene. Men med vores nye teknologi til brøndfornyelse, der kan installeres langt hurtigere end ved udskiftning og opgravning, så giver det nu pludselig rigtig god mening at forholde sig til brøndene, når man nu alligevel er i gang med spildevandsledningerne, forklarer Erland Gai, der er salgsleder hos Aarsleff Rørteknik.

Kravene er lempet

Ifølge Erland Gai nedlægges mange brønde i forbindelse med strømpeforing af hovedledninger, fordi kravet til afstanden mellem brøndene gennem tiden er væsentlig reduceret. Det skyldes bl.a., at kameraer til TV-inspektion og spuleudstyr til arbejdet i kloakkerne, har fået længere rækkevidde. Nedlæggelsen af eksisterende brønde genererer derved besparelser på drift og vedligeholdelsen, og det er med til at åbne op for økonomiske midler til brøndfornyelsen.

Den ny teknologi til brøndfornyelse er en videreudvikling af strømpeforingsmetoden, der gennem 40 år er kendt fra hoved- og stikledninger, hvor en foring installeres i det eksisterende, nedslidte kloakrør og efter hærdning danner et nyt rør inde i det gamle kloakrør. Inden for de senere år er teknologien udviklet til også at omfatte flere typer af brønde, deriblandt rendestensbrønde

- På baggrund af en nøjagtig opmåling af brøndene skræddersyer vi en strømpe, der installeres og udhærdes med UV-lys. Da installationen etableres hurtigt og effektivt, så kommer teknologien jo virkelig til sin ret på kørebaner, midterrabatter og generelt stærkt trafikerede veje, fordi det kan etableres med meget få gener og uden at lukke veje af i længere tid, forklarer Erland Gai.

Han pointerer, at i og med den enkelte strømpe tilpasses nøjagtigt til det givne projekt, så er godstykkelsen konstant og ensartet. Aarsleffs strømpeforinger til brøndfornyelse er baseret på samme måde som Aarsleffs strømpeforinger til spildevandsledninger der er godkendt af Kontrolordningen for Ledningsrenovering og har en forventet levetid på op til 100 år.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204