23948sdkhjf

Farvel til regelryttere og prispressere - velkommen til en involverende byggeproces

Stik imod enhver forventning og ethvert håb er en helt ny dagsorden tilsyneladende på vej i bygge- og anlægsbranchen. Regelrytterne og prispresserne, som ofte forplumrer byggesager ved at skyde ansvaret og regningerne videre, er ved at have udspillet deres rolle.

Det kan man i hvert fald fristes til at tro, når man læser de udsagn, som har fået liv her i avisens spalter de seneste dage. Tænk blot på udmeldingen fra Vejdirektoratet om at inddrager branchen før man udbyder driftsopgaver for 1,2 mia. kr. Eller på de konkrete udmeldinger fra seniorforsker Kim Haugbølle, Build, chefkonsulent i DI Dansk Byggeri, Jakob Diget Møller, adm. direktør Christina Hvid, Molio samt Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet, om hvordan man undgår fejl og mangler i byggeriet.

For ikke at tale om Lendager Group, vinder af årets Procespris, som har genindført alsidigheden, kollektiv involvering og tværfaglighed i byggeprocessen.

Den alt for store elefant i rummet, når det handler om effektive byggeprocesser, er de rigide udbudsformer og fantasiløse bygherrer, som - sat på spidsen - udelukkende fokuserer på pris. Godt hjulpet på vej af rådgivere, som danser viljeløst efter bygherrens pibe; man bider jo ikke den hånd, der fordrer én.

Det lover godt for fremtiden, at der er folk i byggeriet, som kæmper for at vise, at det kan gøres anderledes. Og hvor styrken er en smidig og dialogbaseret byggeproces, som understøttes og fremtidssikres med systematisk opsamling af viden.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109