23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bravida-topchef: Vejdirektoratet ved for lidt om byggeri

Bølgerne er gået højt i samarbejdet mellem entreprenørerne og Vejdirektoratet, som er bygherre på det skandaleramte forskerflagskib, Niels Bohr Bygningen i København.

Ifølge Johnny Hey, adm. direktør for Bravida Danmark, som står for en del af teknikentreprisen på byggeriet, skyldes en del af problemerne, at Vejdirektoratet ved for lidt om byggeri.

- Jeg ser Vejdirektoratet som en meget professionel modpart. Men jeg ser dem også som en part, der holder sig rigtig meget til, hvad er det, der har været udbudt, og at man lever op til det, som har været udbudt. Men det kræver jo, at det, der er udbudt, er klart og entydigt, og at man koordinerer mellem parterne efterfølgende, siger Johnny Hey og fortsætter:

- Vejdirektoratet skal også prøve at få lidt større viden om, hvordan er det at styre byggerier. Fordi byggerierne har mange flere elementer i sig, end hvis du bygger et vejanlæg eller en bro. Og det, tror jeg, de stadig mangler lidt viden om.

Kompetent bygherre
Bravida samarbejder også med Vejdirektoratet på en stor teknikentreprise på det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SDU SUND) i Odense.

Og Johnny Hey understreger, at han ser Vejdirektoratet som en stærk og kompetent bygherre. Han efterlyser dog, at kontrakterne med den statslige bygherre i højere grad afspejler samarbejdet mellem alle aktørerne.

- De dialoger, vi har med Vejdirektoratet, er konstruktive. Men det er selvfølgelig ofte endt med, at vi sidder på hver sin side af bordet for at beskytte vores respektive interesser, siger han.

Kritik fra Vejdirektoratet
Bravida-direktørens kommentar falder i kølvandet på en hård kritik, som projektdirektør Erik Stoklund Larsen her i avisen for nylig rettede mod entreprenørerne på Niels Bohr Bygningen.

- Vi har forsøgt at fastholde entreprenører entreprenørerne på de kontrakter, de har indgået, og den tid der er afsat. Men de gør deres yderste for at komme ud af det, og det har været meget svært at fastholde dem på indgåede aftaler, sagde projektdirektøren til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Vejdirektoratet overtog i januar 2018 bygherreansvaret fra Bygningsstyrelsen, efter en række problemer, som kulminerede med, at den daværende ventilationsentreprenør, spanske Inabensa, blev smidt på porten.

Siden gik det igen galt med teknikentreprisen, og firmaet Pro Ventilation endte med at stoppe sine aktiviteter på byggepladsen i efteråret 2019.

Forsinket og fordyret
Efterfølgende blev entreprisen opdelt på flere leverandører, herunder Bravida, Aarsleff-selskabet Wicotec Kirkebjerg og MT Højgaard.

Resulatet er, at Niels Bohr Bygningen, som skal huse Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU), blevet voldsomt forsinket og fordyret. Det seneste skøn er ifølge en rapport fra Statsrevisorerne, at bygningen vil koste ca. 4,2 mia. kr. i forhold til det oprindelige budget på 1,8 mia. kr.

Bygningen forventes at stå færdig i november 2020 - fire år senere end planlagt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079