23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

REGION MIDTJYLLAND

SILKEBORG
Legeplads
Aktiv Buskelund har fremsendt ansøgning om anlægstilskud på 250.000 kr. fra puljen til medfinansiering af lokalt initierede projekter til Silkeborg Kommune, og den blev forleden imødekommet af Silkeborg Byråd.

Tilskuddet skal bruges til etablering af legeplads og aktivitetsområde i Buskelund.

HORSENS
Kryds og regnvandsbassin
Horsens Byråd har godkendt et skitseprojekt for et kryds og et regnvandsbassin ved Vrøndingvej.

Byrådet vedtog i august etablering af et vejanlæg med tilhørende rundkørsel ved Vrøndingvej. Denne rundkørsel ønskes nu erstattet med et signalanlæg, for at sikre den bedst mulige fremkommelighed.

Desuden skal der etableres et regnvandsbassin for håndtering af afvanding fra vejanlægget.

HORSENS
Ny vejforbindelse
Plan- og Miljøudvalget i Horsens Kommune besluttede i august i forbindelse med behandlingen af en sag om byggemodning af anden etape af erhvervsområde Vega, at administrationen skulle undersøge muligheden for at etablere en ny vejforbindelse mellem Ny Silkeborgvej og Mossvej.

Administrationen har nu undersøgt to alternativer til en mulig ny forbindelse mellem Vega og Ny Silkeborgvej, og forleden besluttede byrådet, hvilken af de to, der skal arbejdes videre med. Den valgte løsning omfatter en forlængelse af Mossvej, så den føres over til rundkørslen ved Nørre Snedevej. Det betyder, at rundkørslen skal om- og udbygges væsentligt, ligesom der skal erhverves en ejendom helt eller delvist. Det vurderes, at denne løsning kan etableres for 14,8 mio. kr. inklusive arealerhvervelse.

REGION SYDDANMARK

VAMDRUP
Byggemodning
Kolding Byråd har bevilget penge til byggemodning af første etape omfattende 13 parceller ved Hvidkærgårdsvej i Vamdrup.

Der er planlagt tre etaper, og efterhånden som anden og tredje etape skal igangsættes, vil blive søgt bevillinger til dette.

Udgifterne til byggemodning af første etape, der omfatter arealerhvervelse, etablering af boligveje, stier, belysning, beplantning, tilslutningsbidrag til forsyningsvirksomheder m.v., forventes at udgøre 4,7 mio. kr.

REGION SJÆLLAND

KALUNDBORG
Havnearbejder
Kalundborg Kommunalbestyrelse har anlægsbevilget 2,417 mio. kr. til vedligeholdelse på havnene i 2021 svarende til det afsatte rådighedsbeløb.

Vedligeholdelsesopgaverne, der er planlagt i 2021, omfatter blandt andet tankanlæg på Sejerø, nedrivning af skure, bundsikring under Nekseløfærgens broklap i Havnsø og fenderværker i færgelejet på Sejer.

REGION HOVEDSTADEN

HERLEV
Trafiksikkerhed
Miljø-, Klima- og Teknikudvalget i Herlev Kommune har godkendt et trafiksikkerhedsprojekt bestående af seks tiltag, som skal gennemføres på Tvedvangen.

Der anlægges fire nye bump og belysningen ved disse tilpasses, der anlægges rødhvileanlæg i signalanlæggene ved Grønsvinget og Borgerdiget, der anlægges blåt cykelfelt i krydset ved Gammel Klausdalsbrovej, der anlægges stibomme/steler mellem cykelstiudkørsel og fortov og to eksisterende pudebump ændres til bump i hele vejens brede. Endelig skal der udarbejdes forslag til afsætningsmulighed for skoleelever ved Lindehøjskolen.

FREDERIKSBERG
Skybruds- og parkeringsprojekt
By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har godkendt et skybruds- og parkeringsprojekt, som skal gennemføres på Priorvej og Nitivej.

Skybrudsprojektet på Priorvej og Nitivej er en del af kommunens målsætning for klimatilpasning af Frederiksberg, hvor der er opnået mulighed for finansiering af en række skybrudsprojekter via den fælles rammeansøgning sammen med Frederiksberg Forsyning.

Etableringen af ekstra parkering på Priorvej indgår som en del af kommunens plan om at etablere 100 parkeringspladser i 2020.

Med skybrudsprojektet vil der under Priorvejs kørebane og parkeringsarealer samt under Nitivejs kørebane og nordlige fortov blive etableret magasiner, som kan opfange og tilbageholde mere end en tiårshændelse.

Etablering af parkeringspladser på Priorvej samt klimasikring af Priorvej og Nitivej finansieres med 7,12 mio kr., som er bevilget.

FREDERIKSBERG
Skybrudsprojekt
By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har godkendt et forprojekt for et skybrudsprojekt, som skal gennemføres på Pelargonievej.

Projektet omfatter Pelargonievej på strækningen mellem Magnolievej og Aurikelvej. Projektets formål er at aflaste området for oversvømmelser i skybrudssituationer. Projektet indeholder også et overfladeprojekt, hvor området begrønnes og bilparkeringsforhold optimeres.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web03