23948sdkhjf

Regeringen sår tvivl om hjemmel til EU-forslag til mindsteløn

Regeringen vil have afklaret, om "EU-Kommissionen overhovedet har hjemmel til at fremsætte et forslag" om mindsteløn, som det er sket onsdag.

Forslaget til et direktiv for mindsteløn er baseret på EU-traktatens artikel 153. Heri står sort på hvidt: "Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout".

- I tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter vil vi nærstudere forslaget og de mulige konsekvenser for vores model. Her vil vi selvfølgelig også have fokus på hjemmelsgrundlaget, nærhedsprincippet og EU-Domstolens mulige rolle, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

Der er meget bred modstand mod forslaget i Folketinget. I EU-Kommissionen har formand Ursula von der Leyen fremført en fair mindsteløn som et af sine vigtigste løfter til borgerne i Europa.

70 procent-grænse
I forslaget lægges op til, at EU-lande, hvor 70 procent af lønmodtagerne er dækket af en kollektiv overenskomst, ikke berøres. Danmark ligger højere end dette.

Alligevel har dette vakt bekymring i den danske fagbevægelse. For hvad nu, hvis dækningsgraden falder til under 70 pct., eller hvis nogle sektorer ligger under denne tærskel?

EU-Kommissionen har onsdag over for Ritzau bekræftet, at der er tale om et gennemsnit, så det har ingen betydning, hvis eksempelvis transportsektoren skulle ligge under den grænse.

Regeringen frygter dog, at direktivet, hvis det gennemføres efter forhandlinger mellem EU-landene og EU-Parlamentet, kan undergrave Danmarks model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler aftaler.

- Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Peter Hummelgaard (S).

Ministeren peger som fagbevægelsen også på en mulig indirekte påvirkning af "den danske model".

- Vi vil ikke ændre den danske model, hvor det er parterne, der forhandler lønnen uden politisk indblanding. Sådan skal det fortsat være i Danmark. Vi er bekymrede for, hvad et direktiv kan få af betydning - også indirekte - for vores model, siger Hummelgaard.

Derfor vil man også have EU-Rådets juridiske tjeneste til at vurdere de mulige konsekvenser af forslaget for Danmark.
/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11