23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

To kommuner skiller sig ud med infrastrukturinvesteringer

Mens de danske kommuner generelt har prioriteret at bruge penge på byggeområdet frem for trafik og infrastruktur i perioden 2017-2019, skiller to kommuner sig ud.

Det viser særudtræk i DI Dansk Byggeris analyse om kommunernes investeringer i byggeri og anlæg.

De to kommuner er Norddjurs og Kalundborg. I gennemsnit har de brugt henholdsvis 837 og 1.283 kr. årligt pr. indbygger i perioden på netop trafik og infrastruktur og henholdsvis 754 og 1.121 kr. på eksempelvis byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger samt skoler og fritidsinstutioner.

Dermed ligger begge kommuner over landsgennemsnittet på 628 kr. til trafik og infrastruktur.

At det er tilfældet begrunder borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V) med behov.

Han oplyser, at kommunen har cirka 1.000 km vej og stier, og at Kalundborg oplever ikke mindst en stor erhvervsudvikling i de her år, som skaber behov for nye veje. Derudover investeres der i vedligehold og flere cykelstier.

- Det er ikke fordi, vi er overrendt her. Derfor har vi lavet en cykelstiplan, siger han.

Foruden øget trafiksikkerhed - ikke mindst for skolebørn - peger han på gevinster som en større binding mellem bysamfund med de nye cykelstier.

Planen på cykelsti-området løber frem mod 2023 og betyder, at kommunen frem til da vil have brugt 60-70 mio. kr., fortæller borgmesteren.

Hæver ambitionerne
Mens Kalundborg har investeret mere end dobbelt så meget end landsgennemsnittet i trafik og infrastruktur pr. indbygger i 2017-2019, er kommunen med årligt samlet 2.404 kr. pr. indbygger til byggeri og anlæg efter landsgennemsnittet på 2.920 kr. i perioden.

- Det er de, vi har haft råd til, forklarer Martin Damm og fortsætter:

- Udligningsreformen gør, at vi hæver vores ambitioner. Vi løfter vores bruttoanlægsniveau til cirka 3.500 kr. pr. indbygger de kommende år.

Han oplyser, at kommunen til næste år i runde tal vil bruge 100 mio. kr. på byggeri og 70 mio. kr. til anlæg.

Det vil betyde cirka 1.500 kr. til trafik og infrastuktur pr. indbygger og omkring 2.000 pr. indbygger til byggeri næste år, fortæller han.

Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad har Anders Hunddahl, adm. direktør i Asfaltindustrien oplyst, at de mener, at beløbet til trafik og infrastruktur som minimum skal være omkring 1.000 kr. pr. indbygger.

DI Dansk Byggeri har derimod bemærket, at det er vigtigt, at kommunerne prioriterer de områder, hvor behovet er størst.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.184|instance-web01