23948sdkhjf

"Træ er et pulsnedsættende byggemateriale"

Træbyggeri er kommet for at blive. Eller rettere: i virkeligheden har det altid været der. Vi skal bare genopdage det.

Og det er den proces, den nye Træ-division hos Cowi og arkitektvirksomheden Arkitema, som nu er en del af rådgivergiganten, arbejder med.

Inspirationen kommer især fra Norge og Sverige, hvor træ som et af de dominerende byggematerialer gennem mange år har været en mere integreret del af byggebranchens dna, end tilfældet har været i Danmark.

Men ifølge Kasper Kristensen, seniorspecialist hos Cowis byggeridivision, er det måske ved at ændre sig.

- Fra de øvrige nordiske lande har vi erfaringer med træbyggeri i mere end 10 etagers højde og er fortrolige med træ, dets natur og træets oprindelse. Vi bruger kun træ fra certificerede skovbrug, hvor vi kan være sikre på, at der bliver plantet nyt. Men den helt store ’gamechancer’ er den nye teknologi, vi står med nu, som er massivtræs-teknologien, CLT. Her ligger de helt store muligheder, understreger Kasper Kristensen, da Arkbyg besøger ham og ’træbyggeri-makkeren’, Anders Halgren, som er arkitekt og partner hos Arkitema, i Cowi-hovedsædet i Lyngby nord for København.

De muligheder, den nye limtræsteknologi giver, lover godt for fremtiden, mener de.

- Det sunde i træbyggeri har en anden klangbund i dag, end for eksempel i 1980’erne. Træ har også fået tidsånden med sig, siger Anders Halgren.

Lettere af håndtere
Tænker man træ ind i byggeriets konstruktioner, måske ikke som rene træbyggerier, men som hybridder af træ, hvor det giver mening, og beton og glas, hvor det giver mening, er der både tid, penge og CO2 at spare, siger de.

- Sammentænkning af byggematerialer vil stadig være på dagsordenen, men massivtræ er blevet startskuddet til etagebyggeri for alvor. Vores folk i Sverige, Norge og Danmark, der sidder inde med solid viden om brandsikkerhed, statik, akustik og andet i relation til træbyggeri, har allerede erfaringer med træbyggeri i fem til 10 etager. Nu kan vi tage den viden med til næste niveau, siger Kasper Kristensen, mens han banker på et limtræselement og påpeger, at hvis det havde været et betonelement, havde han knap kunnet løfte det.

Afstressende effekt
- Træelementer er lettere at transportere til byggepladserne, lettere at håndtere og byggeriets går hurtigere, siger han.

Anders Halgren, der har arbejdet hos Arkitema siden 2003, supplerer:

- Her i norden har vi et klima, som traditionelt er en udfordring for træbyggeri, men sørger man for den rette afskærmning og skruer op for at benytte træ, hvor det giver mest mening, nemlig indenfor og i de bærende konstruktioner, er der meget af vinde.

Kasper Kristensen tilføjer, at nyere undersøgelser viser, at træ kan være pulsnedsættende.

- Det har en afstressende effekt. Og nu er der internationale studier, der har dokumenteret af vores adfærd og velbefindende ændres positivt, når vi er tæt på naturmaterialer. Træoverflader i både møbler og vægge har simpelthen en beroligende karakter. Og det er vigtigt, at vi er opmærksomme på hvorfor vi egentlig trives bedre i disse omgivelser, siger han.

Meget holdbart
Anders Halgren giver et eksempel med et ældre træbyggeri på tre etager, som Arkitema i 00’erne var med til at designe:

- Det holder endnu og det står stadig flot, her knap 20 år senere. Benytter man massivtræ beklædt med nordisk certificeret gran er det klimarobust, også til det fugtige danske klima, understreger han.

Han glæder sig over, at det ny samarbejde med Cowi nu giver Arkitektvirksomheden mulighed for at arbejde på et endnu mere strategisk niveau med træbyggeri.

- Vi har altid brændt for det hos os, siger han, og jeg oplever med fusionen med Cowi, at vi har fået det bedste af begge verdener, ikke mindst adgang til en række ekspertiser, som det tidligere ville have krævet et større se-up at få møder med. Desuden kan jeg godt tvivle på, at ret mange medarbejdere i Arkitema i det daglige mærker det nye makkerskab med Cowi. Det skyldes jo blandt andet det glædelige, at Cowi ikke har ambitioner om at forvandle Arkitema til et ingeniørfirma, men kan se en værdi i, at vi beholder vores særkende, siger Anders Halgren.

Se byggeriet som et hele
Kasper Kristensen tilføjer, at den nye Trædivision hos rådgiverkoncernen ikke er ude i træfundamentalisme:

- Vi bruger også stålsamlinger i trækonstruktioner og vi benytter stadig betonfundamenter. I Norge bruger vi også CLT-træ som trappekerner i nogle byggerier. Det var tidligere en rolle, beton havde, men man skal se byggeriet som et hele, og det gør vi hver gang, på den måde at vi tager stilling til, hvilke materialer, der giver mening som en helhed for huset. Og det har noget at gøre med bygningens geometri. Er det et meget højt tårn, for eksempel, og derfor skal de kloge beslutninger tages i de tidlige faser, siger Kasper Kristensen.

Om fremtiden siger han, at der - når branchen først har fået rigtig greb om træbyggeri - kan være større totaløkonomiske gevinster.

- Ligesom på andre områder bliver bæredygtighedsklausuler obligatoriske på et tidspunkt, og så er det vigtigt, at man er med, siger han. //
/

Artiklen er en del af temaet arkbyg.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156