Faglærerprisen
Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet har helt ekstraordinært valgt at give Byggeriets Faglærerpris til to kandidater i år. Jacob Pedersen (foto øverst)fra Hillerød Tekniske Skole og Chano Høst Kjærhus (foto nederst) fra Learnmark i Horsens kan dermed kalde sig Årets Faglærer i år.
Jakob Pedersen får prisen for at være god til at fastholde de unge på uddannelsen. Han har et kæmpe engagement, er fagligt dygtig og formår at forny undervisningen, lyder det i indstillingen.
Chano Høst Kjærhus er tømrerfaglærer på Learnmark Tech og får prisen for at åbne øjnene hos elever i grundskolens ældste klasser og vise de mange muligheder, som den faglærte verden og byggeriets uddannelser byder på - altid med hans faglige baggrund som afsæt.
Ud over ærestitlen som årets faglærer modtog Chano Høst Kjærhus også 20.000 kr.
Prisen uddeles af Uddannelsesforbundet og Boligfonden Kuben for at hædre en inspirerende byggefaglærer.
DI Dansk Byggeri
Henrik Holm stopper som formand for DI Dansk Byggeri Nordjylland efter tre år på posten. Fremover skal Michael Jørgensen fra virksomheden NCO Byg A/S i Aars stå i spidsen for de lokale bygge- og anlægsvirksomheder i Nordjylland.
Michael Jørgensen har gennem flere år siddet i bestyrelsen for DI Dansk Byggeri Nordjylland, og nu skal han så stå i spidsen for 576 bygge- og anlægsvirksomheder i Nordjylland
Den nu afgående formand Henrik Holm stopper ikke sit erhvervspolitiske arbejde, men han fortsætter i bestyrelsen for DI Dansk Byggeri Nordjylland.
Oluf Jørgensen Group
Helle Sofie-Anne Kaspersen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Oluf Jørgensen Group A/S, Oluf Jørgensen A/S og Slothmøller A/S i stedet for Thomas Hansen, der dog forbliver i bestyrelserne som næstformand ifølge cvr-registret.