23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Anlægsboss vil fortsætte til han falder om

Til januar fylder Jørgen Eriksson 74 år, men den garvede anlægsboss har ingen planer om at trække sig fra direktørposten i M.J. Eriksson

- Jeg bliver ved, til jeg falder om, lyder det på spørgsmålet om, hvor længe han har tænkt sig at fortsætte.

Jørgen Eriksson er anden generation i firmaet efter sin far, Mogens Jørgen Eriksson, der grundlagde firmaet i 1945.

I dag ejer Jørgen Eriksson virksomheden i Brøndby Strand sammen med sin søster Birte Eriksson samt børnene Anja Bach Eriksson og Martin Bach Eriksson.

De er alle aktive i virksomheden. Søsteren Birte har en central rolle som tilbudschef, mens datteren Anja er kommerciel direktør og formand for familiens holdingselskab M.J. Eriksson Holding A/S. Sønnen Martin er civilingeniør og arbejder også i firmaet, ligesom han sidder i holdingselskabets bestyrelse.

Nyt familiemedlem i bestyrelse
Ifølge CVR-registret sidder Birte Eriksson i dag gennem sit selskabet M.J: Eriksson Holding BE ApS med en kontrollerende ejerandel på mellem 50 og 66,66 pct. af aktierne og stemmerne i familiens holdingselskab.

I februar øgede børnene, Martin og Anja, deres respektive ejerandele af familiefirmaet fra 10-15 pct. til 20-25 pct., mens Jørgen Erikssons ejerandel i dag er nede på 10-14,99 pct.

For nylig kom et nyt familiemedlem med i bestyrelsen, nemlig Mikkel Eriksson Andersen, som er Birte Erikssons søn og altså Jørgen Erikssons nevø.

Jørgen Eriksson ønsker ikke at svare på, hvem der er udset til at sætte sig i direktørstolen, når han en dag slipper tøjlerne.

- Tiden vil vise, hvem der overtager, lyder det kortfattet.

Uddannet tømrer
Jørgen Eriksson er oprindeligt uddannet tømrersvend hos sin egen far Mogens Jørgen Eriksson. Med svendebrevet i hånden læste Jørgen Eriksson til ingeniør på DTU.

Efterfølgende arbejdede han i nogle år i et andet entreprenørfirma i København. Her fik han nogle erfaringer, indtil han i starten af 1980’erne fik ansættelse i faderens firma, hvor han langsomt overtog styringen i virksomheden.

Faderen døde i 1991, og dermed var kursen sat for Jørgen Eriksson som i sin tid har opbygget virksomheden til sin nuværende størrelse med mere end 600 medarbejdere og flere end 450 entreprenørmaskiner.

Ud over ejerskabet af M.J. Eriksson A/S har familiens holdingselskab også en ejerandel på knap en tredjedel af entreprenøren Pihl & Søn A/S og cirka halvdelen af KW Betonteknik A/S. Derudover har selskabet aktiviteter i Sydsverige, og disse aktiviteter går ifølge Jørgen Eriksson fornuftigt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.169