I Brønderslev er anlægsbudgettet "latterligt lavt"

Med kun godt 1.200 kr. pr borger årligt til at lappe huller i veje, renovere skoler og bygge børnehaver for, ligger Brønderslev Kommune helt i bund med landets mindste forbrug på bygge og anlæg. Gennemsnitskommunen bruger til sammenligning 2.920 kr. pr. borger.

Det viser DI Dansk Byggeris analyse over kommuners gennemsnitlige udgifter til bygge og anlæg fra 2017 til 2019, hvor det generelt er de nordjyske og til dels fynske kommuner, som halser et stykke efter resten af landet.

Men selvom det lave forbrug betyder efterslæb på kommunale bygninger og "forfaldne veje" i Brønderslev Kommune, så er det ikke udtryk for ond vilje, understreger Brønderslev-borgmester Mikael Klitgaard (V).

- Vi har et latterligt lavt anlægsbudget, og det skyldes jo, at vi længe har haft de anden-laveste indkomster i Danmark og har ventet længe på en mere fair udligningsreform, siger borgmesteren.

Kommunen har yderligere måttet holde for i flere år på grund af stor gæld, som stammer tilbage fra kommunalsammenlægningen, forklarer han. Frem mod 2014 optog kommunen en række lån til driften, som stadig afdrages med 50 mio. kr. årligt. I det regnestykke har politikerne helt bevidst prioriteret anlægsområdet til sidst, vedkender han.

- Vi har været meget sparsommelige på anlægsområdet, fordi vi faktisk var ved at dreje nøglen om tilbage i 2013 og 2014. Og når vi tager de små 50 mio. kr. om året fra i afdrag, har vi nok mere lyst til at tage dem fra anlægsposten end fra servicen, siger borgmesteren og tilføjer:

- Vi har børn, som skal passes og ældre, som skal have pleje og omsorg. Det menneskelige aspekt har vi trods alt ment er vigtigere.

Går lille bodsgang i 2021
Mens kommunen skraber bunden i analysen, vil kommunalbestyrelsen dog med budget 2021 udnytte, at udligningsreformen fra næste år giver yderligere 60,9 mio. kr. i budgettet.

- Vi hæver anlægsbudgettet til cirka det dobbelte og går fra 40 til omkring 80 mio. kr. Så på den måde gør vi noget, og hvad vi kan, men det ender med at svare til cirka 2.000 pr. indbygger. Det er jo stadig lavt, siger Mikael Klitgaard.

Dertil skal indregnes at cirka 30 mio. kr. af stigningen er projekter, som kommunen allerede har fremrykket til 2020, så efterslæbet indhentes ikke.

Vi er forvænte
Tidligere år har det skabt postyr, at der ikke har kunnet findes nok penge til området, siger borgmesteren.

- Det har frustreret rigtig mange af vores politikere. Samtidig er der folk, som kan have svært ved at forstå, hvorfor vi ikke kan bruge mere, når vi eksempelvis har 200 mio. i kassen, men de penge skal vi jo ifølge reglerne helst have liggende, så vores likviditet ikke er for lav.

Selvom han gerne ville kunne lappe efterslæbet, advarer han om, at man blot resolut beder om flere penge.

- Det er klart, det vil altid være sjovere at kunne bruge noget mere, det er klart.

- Men jeg synes også, vi kan blive meget forvænte i Danmark, og vi er svære at gøre tilfredse. Selvom vi næste år bruger flere penge, så vil der stadig være nogen, som vil sætte en finger på, at vi ikke bruger nok, siger Mikael Klitgaard.