23948sdkhjf
Annonce

HusCompagniet går på børsen

Opdateret kl. 9:14 med citater fra bestyrelsesformand Claus V. Hemmingsen og Group CEO Martin Ravn-Nielsen samt fakta og tidslinje.

Læs også: Huscompagniet oplever mere udfordrende markedsforhold end under finanskrisen

Typehusgiganten HusCompagniet vil børsnoteres på fondsbørsens hovedbørs i København, meddeler selskabet torsdag i en pressemeddelelse.

Den seneste tid har det været fremme på rygteplan, at selskabet var på trapperne med en børsnotering, og det er altså nu blevet bekræftet.

– Jeg tror på, at den børsintroduktion nu er det rette skridt for at fastholde væksten, specielt i Danmark samt i Sverige, skriver bestyrelsesformand Claus V. Hemmingsen i meddelelsen og tilføjer:

– Det vil sikre et stærkt grundlag for fortsat vækst ved at styrke selskabets synlighed, dets brand samt forbedre evnen til at tiltrække og fastholde talentfulde ansatte samt styrke forholdet til leverandører og underleverandører.

Læs også: Tilpasninger gavner Huscompagniets bundlinje, men salget er fortsat stærkt dalende

Børsnoteringen omfatter salg af den nuværende ejers, kapitalfonden EQT, eksisterende aktier i HusCompagniet. Derfor forventer husbyggeren ikke at få overskud fra børsentréen, fremgår det af meddelelsen.

Vækstmulighed i rækkehuse

– De seneste år har vi oplevet tocifrede årlige vækstrater, et bevist styrken i vores kerneforretning og førende markedsposition i segmentet for fritstående enfamilieshuse, udtaler Group CEO, Martin Ravn-Nielsen, og fortsætter: 

– Vi kan se vækstmuligheder i vores kerneforretning, i særlig grad inden for nybyggede rækkehuse målrettet professionelle investorer, som er et område, vi har lang erfaring med, men kun er begyndt at udnytte potentialet. 

Læs også: Huscompagniet massefyrer og nedlægger afdelinger

Typehusdirektøren tilføjer, at han forventer selskabets tiltage med bæredygtighed vil blive bemærket af kunderne og dermed styrke den rentable vækst i både Danmark og Sverige.

Det er første gang i to år, at der kommer en børsnotering på fondsbørsens hovedbørs i København.

Sidste år byggede HusCompagniet 1400 huse i Danmark og havde en omsætning på 3,5 milliarder kroner. Selskabet har 437 ansatte.

Mange rygter om børsnotering

I sommeren 2018 skrev Finans, at et planlagt salg af HusCompagniet faldt til jorden, fordi prisen på 4 mia. kroner var for høj.

Siden da har rygterne om en børsnotering taget til – og flere medier har løbende meldt datoer ud

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.125