23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bærende betonsøjler på Bryggens Bastion undersøges

Endnu en sag om alvorlig byggesjusk ser ud til at ramme skandalebyggeriet på Bryggens Bastion på Amager.

Foreløbige undersøgelser af højhusets bærende søjlekonstruktioner viser nemlig, at en del af betonsøjlerne er af lavere styrke end forventet.

Det er Bach Gruppens rådgiver, Norconsult, der har foretaget en lang række prøver med en betonhammer på både søjler, vægge og dæk på Njals Tårn, og det er konklusionerne af disse, som Licitationen - Byggeriets Dagblad har fået aktindsigt i.

I analysen understreger Norconsult, at metoden er forbundet med stor usikkerhed, og at konklusionerne kun er baseret på "et meget lille område i konstruktionen".

- Derfor benyttes testen kun til at give et overblik, skriver Norconsult, inden de slår fast, at testen generelt viser høje styrker på betonen.

- Søjlerne afviger derimod en del fra kravet på C50 (50 megapascal, red), skriver rådgiveren videre.

Prøverne har nemlig vist, at en del betonsøjler ligger på mellem 30 og 40 megapascal. Dermed lever de altså ikke op til kravet på 50 megapascal.

- Resultaterne svinger en del og ligger mellem kategorierne "et godt lag" til et "rigtigt godt hårdt lag", konkluderer Norconsult.

Eksterne rådgivere vurderer
Bach Gruppen skal nu fortsætte arbejdet med at undersøge og dokumentere betonen i den øvre del af bygningen og dermed bygningens levetid i et længere perspektiv. Det fremgår af et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune den 16. oktober.

I notatet lyder det, at forvaltningen ikke har hjemmel til at kræve prøver udtaget eller til selv at udtage prøver af betonen og få dem kontrolleret.

- Prøveprogrammer, tidsplaner og resultater sendes løbende til forvaltningen, der lader sine eksterne rådgivere vurdere det fremsendte materiale. Bach Gruppen har oplyst, at man er indforstået med at levere et kvalitetssikringsprogram til forvaltningen, herunder eventuelt med udtagelse af fysiske prøver, skriver Rikke Sønderriis, der er områdechef ved Københavns Kommune.

Københavns Kommune har tidligere oplyst, at de har forlænget aftalen med deres faste, eksterne rådgivere, Aalborg Universitet og Cowi.

Bach Gruppen er også er i gang med at undersøge betonen i de øvrige bygninger på Bryggens Bastion.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141