23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rådgiver gør comeback i nyt regnskab

Efter et 2018/19, hvor Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S blev slået grundigt tilbage på indtjeningen og landede et negativt resultat før skat på 14 mio. kr., er Aarhus-virksomheden tilbage i plus.

Det sker med knap en mio. kr. i det nyligt offentliggjorte regnskab for 2019/20, og virksomheden forventer at fortsætte tendensen i indeværende regnskabsår.

Det oplyser adm. direktør Ulrik E. Fink over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Det her er første sten, som vi forventer at bygge ovenpå. Vores filosofi er sten på sten - både på den økonomiske og faglige udvikling, siger han.

- Vores mål var at vende tilbage til sorte tal på bundlinjen i det nye regnskab. Vi er tilfredse med den udvikling, vi har præsteret på et år, desuagtet at resultatet ikke er prangende, fortsætter han.

Om forventningerne til 2020/21, lyder det:

- Vi forventer at forbedre resultatet yderligere, men det er ikke sådan, vi tror, vi når tocifret bundlinjeresultat. Men hvis vi kan fordoble vores nuværende plus, så vil det også være fint.

Ulrik E. Fink oplyser, at det var enkelte store projekter, som trak selskabet ned i 2018/19.

- Vi besluttede at lave hensættelser. Det, synes vi, var det mest forsvarlige. Og så lagde vi en plan om at vende tilbage til sorte tal. Den har vi fulgt én til én, fortæller han.

Blandt andet er der rykket på projektsammensætningen.

- Den projektsammensætning, vi sidder med nu, er mere målrettet den virksomhed, vi er nu. Vi har flere mellemstore opgaver, hvor vi nemmere selv kan sætte takten i forhold til at være del af meget store konstellationer og konsortier, siger direktøren.

- Vi vil i højere grad gennemføre grundige risikoanalyser i forhold til for eksempel grænseflader på store projekter. Det er ikke sådan, vi bare partout vil sige nej, men vi vil gennemføre grundigere analyser, fortsætter han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125