23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

REGION MIDTJYLLAND

ODDER
Minigolf
Odder Byråd har besluttet at sende forslag til lokalplan nr. 3034 for et område til ferie- og fritidsfaciliteter ved Saksild Strand og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring.

Lodsejer, som driver "Strandshoppen" på Kystvejen 6 ved Saksild Strand ønsker at anlægge en bane for oplevelsesminigolf, hvilket det nye plangrundlag vil gøre muligt.

ODDER
Byggemodning
Odder Byråd har anlægsbevilget 810.000 kr. til udarbejdelse af et byggemodningsprojekt for en kommende byggemodning ved Bendixminde etape 3, Odder Vestby.

Odder Kommune har i 2020 igangsat en byggemodning af 27 grunde ved Bendixminde etape 2. Salget af disse er gået over forventning, og forvaltningen ønsker derfor at igangsætte projekteringen af en byggemodning ved Bendixminde etape 3 hurtigst muligt.

Forvaltningen forventer at søge byrådet om anlægsbevilling til byggemodningen i december eller januar med henblik på at sætte anlægsarbejdet i gang i februar 2021.

GLUDSTED
Ressourcecenter
Ikast-Brande Byråd har besluttet at sende forslag til Lokalplan nr. 397 - Erhvervsområde, St. Nørlundvej, Gludsted og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring fra 14. oktober til 16. december.

Det nye plangrundlag skal gøre det muligt at etablere et ressourcecenter med blandt andet nedknusning af beton, jordkartering, håndtering af forskellige affaldsfraktioner og sortering af byggeaffald.

For at mindske generne fra planområdet anlægges der jordvolde langs den nordlige, vestlige og østlige del af lokalplanområdet samt mod en bolig i området.

SKJERN
Solcelleanlæg
Ringkøbing-Skjern Byråd har vedtaget Lokalplan 455 for et område til teknisk anlæg - solcelleanlæg ved Arnborgvej og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Dermed er vejen banet for et solcelleanlæg på cirka tre hektar.

REGION SYDDANMARK

GELSTED
Bassin
Middelfart Byråd har sagt ja til at stille garanti for Emtekær-Tanderup Vandværks optagelse af et lån på op til 2 mio. kr. til brug for et nyt rentvandsbassin og en nødforsyningsledning til Gelsted Vandværk.

Emtekær-Tanderup Vandværk ønsker at bygge et nyt rentvandsbassin på 250 kbm til og etablere en nødforsyningsledning til Gelsted Vandværk i samarbejd med Sdr. Åby-Husby Vandværk.

ESBJERG
Cykelstier
Esbjerg Byråd har anlægsbevilget 23,8 mio. kr. fordelt med 7mio. kr. i 2021, 16 mio. kr. i 2022 og 0,8 mio. kr. i 2023 til etablering af cykelstier langs Rosen Alle i Ribe, Spangsbjerg Kirkevej/Parkvej i Esbjerg og Gabelsvej i Bramming.

Der er tidligere i år bevilget 2,2 mio. kr. til skitseprojektering af de tre stianlæg, og dette arbejde er nu udført.

Stistrækningerne skal nu detailprojekteres, og efter detailprojektering og licitation vil det vise sig, om alle tre projekter kan gennemføres inden for det afsatte budget.

Idet udførelsen af stien på Rosen Alle i Ribe koordineres med et kloakarbejde, foreslår forvaltningen, at denne strækning prioriteres højest, hvis ikke alle stianlæggene kan etableres indenfor det afsatte budget.

Stierne etableres ifølge planen i 2021-2022 med færdiggørelsesarbejder i 2023.

OTTERUP
Boligområde
Nordfyns Kommunalbestyrelse har efter endt høring vedtaget Lokalplan 2020-6, Boligområde ved Stenløkkevej, Otterup og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Kommunen oplever stor efterspørgsel på byggegrunde i Otterup. For at kunne følge med den positive udvikling besluttede Teknik- og Miljøudvalget i maj at igangsætte planlægning af et nyt boligområde ved Stenløkkevej.

Lokalplanen er delt op i to områder: Et mindre delområde til tæt-lav boligbebyggelse og et større delområde til åben-lav boligbebyggelse.

REGION SJÆLLAND

RINGSTED
Udvikling af udearealer
Ringsted Byråd har godkendt et oplæg fra administrationen til igangsætning af arbejdet med en udviklingsplan for udearealerne ved Ringsted Sport Center. Samtidig er det besluttet at arbejdet med udviklingsplanen finansieres med 200.000 kr.

Der skal udvikles rammer og vilkår for både det organiserede og selvorganiserede fritidsliv, og planen skal udarbejdes med øje for udvikling af indefaciliteterne, så der skabes et sammenhængende sportscenter. Udviklingsplanen skal desuden forholde sig til anvendelsen af dele af udearealerne til større events som eksempelvis sportslejre mv.

Udarbejdelsen af en konkret tids- og procesplan forelægges ifølge planen til politisk beslutning sidst på året.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094