23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Anlægsboss: Branchen spiller brasiliansk sambafodbold

Mens flere topchefer i anlægsbranchen frygter for fremtiden i et presset marked, er Jesper Arkil, adm. direktør og hovedaktionær i Arkil Holding, stadig optimist. Han mener dog, at nogle aktører i branchen tager for store risici i deres forretning.



- For at være helt ærlig, så synes jeg, at vi for tiden og i de seneste år samlet set har haft et ganske fornuftigt og positivt marked. I forhold til om vi er oppe eller nede på den cyklus, vi er i, så er jeg ikke i tvivl om, at vi er oppe og har været det et stykke tid som branche, siger Jesper Arkil, som desuden er formand for anlægsentreprenørsektionen under DI Dansk Byggeri.



- Selv om vi mangler en beslutning om en langsigtet infrastrukturplan, så er aktiviteten i kommuner, regioner og for den sags skyld også hos staten ganske pæn, tilføjer han.



Begrænset corona-effekt

Når det gælder coronapandemiens indvirkning hæfter Jesper Arkil sig ved, at anlægsbranchen i det store og hele har kunnet fortsætte sin produktion under hele krisen.



- Corona har ikke givet det fald i aktiviteten endnu, som man har kunnet frygte. Der er måske områder, hvor nogle udbud er blevet lidt forsinkede på grund af hjemsendelser og andet, men det har ikke været systematisk, siger han.



Den sønderjyske anlægsentreprenør var selv ramt af coronanedlukning af sine aktiviteter i Irland i en periode, men her er forretningen i gang igen på samme niveau, oplyser direktøren.



Herhjemme omsætter den familieejede koncern for knap 2 mia. kr. i Arkil A/S. Dertil kommer over 1 mia. kr. i omsætning i udlandet. Forventningen til 2020 er "en pæn aktivitet og en tilfredsstillende indtjening", lyder det fra topchefen.



- Vi er egentlig godt tilfredse og ser endnu ikke nogen negative effekter fra corona eller lavere aktivitet, siger Jesper Arkil.



Hejser et advarselsflag

Som brancheformand hejser han dog et advarselsflag:



- Branchen har en tendens til at gå målrettet efter vækst og er for dårlige til at forholde sig til risici. Det betyder, at chancerytterne er for fristede. Og så længe det er sådan, vil branchen ikke have en tilfredsstillende indtjening, siger Jesper Arkil.



Han uddyber synspunktet med en fodbold-analogi:



- Anlægsbranchen har det lidt med at spille brasiliansk sambafodbold. Man går efter chancerne, og når det går godt, så ser det godt ud. Men før eller siden så går det ikke godt, og så taber man stort.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156