REGION HOVEDSTADEN
VIRUM
Sendemast
Teknik- og Miljøudvalget og Byplanudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune har begge godkendt en ansøgning om at udskifte en sendemast på Furesøvej 161, Virum. Der er tale om udskiftning af en 16 meter høj mast med en 21 meter høj rørmast.
REGION SYDDANMARK
BLÅVAND
Nedrivning
Ejer af ejendommen Hvidbjerg Strandvej 27, Blåvand har søgt Varde Kommune om tilladelse til nedrivning af bygning 1, Hvidbjerg Strandvej 27, og Udvalget for Plan og Teknik har givet til ønskede tilladelse.
Bygning 1 er opført i 1900 og står som en af de tidlige bebyggelser i Blåvand. Bygningen er dog blev ombygget kraftigt, og den fremstår ikke længere i sin oprindelige form. Forvaltningen vurderer, at bygningen ikke i sig selv udgør en umistelig del af det bevaringsværdige kulturmiljø på stedet, fordi den ikke fremstår som oprindeligt.
REGION MIDTJYLLAND
SILKEBORG
Plads
Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune har godkendt det skitseforslag, der er udarbejdet for disponering og indretning af en ny byplads ved Søtorvet, havneområdet og jernbanestien frem til Christian 8.s Vej i Silkeborg, som grundlag for videre projektudvikling.
Projektet viser sammenhæng og helhed for hele havnerummet, beskriver den fremtidige trafikafvikling og støtter op om potentialet om at styrke de bylivsskabende aktiviteter på stedet. Projektet indeholder forslag til belægning, beplantning, belysning og skaber mulighed for at inddrage kunst.
Den nye byplads, som afslutter Søtorvet mod Østergade, skal dels være et aktiv for den nye bebyggelse på Søtorvet med mulighed for udeservering og anden ophold, dels markere indgangen til bymidten og være ankerpunkt for forbindelsen mellem bymidten og Papirfabrikken. Bypladsen indrettes, så den fremstår med en hævet grøn ø.
Det forventes, at bypladsen anlægges i 2021/22.
REGION SJÆLLAND
HOLBÆK
Spejlbassin
Holbæk Kommunalbestyrelse har frigivet 1,3 mio.kr. til etablering af endnu et spejlbassin ved Brostræde og Østre Havnevej.
I juni besluttede kommunalbestyrelsen at give en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til etablering af ét ud af fire spejlbassiner på havnen i Holbæk By. De øvrige tre spejlbassiner ligger på grunde, som er udlejet til byggeplads for byggerier på havnen, og der kunne derfor først etableres spejlbassiner i 2021. Siden Kommunalbestyrelsens beslutning om etablering af det første spejlbassin er administrationen blevet kontaktet af bygherren på et af de byggefelter, hvor meldingen tidligere var, at der ikke kunne blive klar til at kommunen kunne
opføre spejlbassin i år. Bygherren har nu garanteret at arealet kan være klar til kommunen senest 1. oktober, og det er et meget stort ønske fra udvikleren, at kommunen opfører spejlbassinet allerede i år.
Administrationen vurderer, at det er muligt at opføre spejlbassinerne samtidigt og deraf opnå anlægstekniske og økonomiske fordele.
Jorden ved havnen er forurenet, og ved andre byggerier har det været nødvendigt at oprense jorden. Administrationen har rådført sig med Niras, som vurderer, at anlægsarbejdet i forbindelse med spejlbassinerne kan gennemføres uden oprensning.
REGSTRUP
Vejforlængelse
Holbæk Kommunalbestyrelse har frigivet 1,5 mio. kr. til forlængelse af Ringvejen i Regstrup.
Kommunalbestyrelsen besluttede i april at annullere projektet vedrørende forlægelse af Ringvejen i Regstrup som adgangsvej til en privat udstykning. I stedet skulle de afsatte midler anvendes til trafiksikkerhedsprojekter i lokalområdet, da arbejdet på udstykningen endnu ikke var gået i gang.
Nu er byggemodningen imidlertid igangsat, og de første byggegrunde er solgt, og det er nødvendigt at sikre vejadgang til ejendommen.
Der er i bebyggelsen konstateret massiv opfugtning af vægge i kælder og deraf massiv vækst af skimmelsvamp i etageadskillelsen mellem kælder og stueplan.
Årsagen til de byggetekniske problemer er, at grundvandsspejlet står højt. Teknikere har oplyst, at det ikke vil være økonomisk forsvarligt at renovere bygningen, da der vil være tale om en meget omfattende renovering. Teknikerne kan endvidere ikke stille sikkerhed for bæreevnen i den nuværende sokkel på grund af den omfattende fugtopsugning. Det fremgår af seneste byrådsreferat.
Den foreløbige anskaffelsessum for nedrivningen udgør ifølge skema A 4.956.000 kr.