At være kanariefugl i en kulmine var et surt job. Hvis den pludselig fik det dårligt eller faldt død om, var det om at komme op, for det var et sikkert tegn på udsivende gas, en potentiel katastrofe.
Sådan en kanariefugl er arkitekten. Hans job er det første, der ryger i svinget under en krise, som da finanskrisen ramte i 2008-09.
Nu står vi midt i en ny krise, en sundhedsmæssig af slagsen. Men nu er billedet mere mudret og ujævnt. Byggeriet stoppede nemlig ikke pludselig som sidste gang.
På baggrund af Licitationens brancheanalyse for arkitekterne har vi spurgt forretningsudviklingschef Lars Emil Kragh hos Danske Arkitektvirksomheder om situationen.
- Med forbehold for skæve regnskabsår og at mange regnskaber på grund af corona blev afleveret i september i stedet for juni, vil jeg sige, at der er svag nedadgående tendens. Omsætningen hos vores medlemsvirksomheder er fra 2018 til 2019 faldet fra 5,8 mia. kr til 5,7 mia. Og for 2020 vil vi formentlig se et år med generelt fald i omsætningen, men det er for tidligt at skrive katastrofehistorien. I vores seneste undersøgelse blandt medlemmerne forventer halvdelen at ramme budget. Cirka 20 virksomheder siger, at de forventer en stigning i forhold til at ramme budget og 20 siger det modsatte.
Er det en nedadgående tendens, rent omsætnings- og indtjeningsmæssigt, vi ser nu, eller har opkøb/konsolideringer blot gjort det nødvendigt at rebe sejlene og foretage investeringer, der afspejler sig i regnskaberne?
- Ja, lidt nedadgående, men vi skal altid tage det med et gran salt. Og corona har gjort sit. De arkitekter, der arbejdede tæt på lufthavne, restauranter eller oplevelsesindustrien, er blevet hårdt ramt, mens andre nærmest ikke har kunnet mærke det og fortsat kigger på fornuftige ordrebøger, siger Lars Emil Kragh.
Han understreger, at for mange i branchen gælder simple husholdningsprincipper stadig: Det handler ikke om dine indtægter men om dine udgifter.
- Og har du pludselig købt for mange timer hos en freelancer, som stadig er meget benyttet i branchen, er grunden lagt til problemer. For hvis noget derefter bliver udført med venstre hånd, bliver kunderne sure og der opstår konflikter.
Er løsningen at søge mod udlandet, som der er flere eksempler på?
- Det er vellykkede eksempler, især hos de, der vælger at etablere sig eller arbejde tæt sammen med lokale ingeniør- eller designvirksomheder. For der er også eksempler på, at det kan være svært. I Tyskland er der for eksempel mange konkurrencer, med deltagere fra hele verden, så chancen for at vinde er lille - og honorarerne er små, siger han.
- Dertil kommer øgede krav om specialisering. Tidligere kunne man bare bygge domiciler, hvis boligmarkedet gik ned. Den går ikke helt længere. Og der er mere brug for spidskompetencer. Der er jo forskel på våd- og tørlaboratorier, siger Lars Emil Kragh.
I branchen taler man om, at det især er de mellemstore arkitektvirksomheder med omkring 30-40 medarbejdere, der kan få det lidt svært i årene fremover. De er hverken helt lokale nok eller har de stordriftsfordele, som de store opkøb har ført med sig. Kan du genkende det billede?
- Flere af dem har fornuftige omsætninger, fortsat, men det er rigtigt, at størrelse betyder noget, måske især hos de tegnestuer, der har mellem 20 og 30 medarbejdere. Er der flere, er man typisk også bedre rustet til krisetider. Men et stort problem for dem er at komme til de større offentlige opgaver. Strategiske samarbejder har ikke løst alt, og jeg hører om tegnestuer, der er en del af en rammeaftale, som som alligevel ikke har fået opgaver. Vi oplever, at man fra offentlig side måske overfortolker hvad man skal gøre, i respekt for at passe på borgernes penge. Men så sker der en djøf’isering, sorry to say, som ikke gør andet end at øge transaktionsomkostningerne.
Hvornår ser vi det næste større opkøb? Og er sandsynligheden størst for, at det bliver en større udenlandsk ingeniør, der byder?
- Igen svært at sige, men med Rambølls køb af Henning Larsen er der sket det, at de har købt et arkitekt-brand. Det kan jeg godt forestille mig mere af.