23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Noget godt har corona ført med sig

Coronakrisen har unægtelig sat dansk erhvervsliv under pres, og dansk økonomi er bombet år tilbage i forhold til vækst.

Bygge- og anlægsbranchen er sluppet mere nådigt gennem i hvert fald den første bølge af coronakrisens hærgen end andre brancher herhjemme. Og hvis man kan tale om, at coronaen har ført noget godt med sig, kan man konstatere, at landets entreprenører er blevet mere digitale.

Ifølge en ny undersøgelse fra Molio - Byggeriets Videncenter har ni ud af 10 byggevirksomheder forøget deres brug af gængse digitale værktøjer i forbindelse med mødeaktiviteter, og fire ud af seks har øget deres brug af digitale brancheløsninger. Det første er måske ikke så overraskende set i lyset af, at de fysiske møder har været skåret ned til et minimum. Men stadig opløftende at en branche som byggeriet, hvor mange små aktører ikke er digitale nok, nu er tvunget til at blive det.

Derimod er der stadig lang vej i forhold til at bidrage til hele byggeriets værdikæde med brugen af værktøjer som BIM og VDC. Det er bekymrende set i lyset af, at det ikkeligefrem er en ny dagsorden. Og skal byggeriets produktivitet højnes - også efter corona - kræver det, at hele værdikæden spiller med.

Det er selvfølgelig en god start, at de digitale byggemøder er blevet mere populære. Det har byggeriet trods alt lært af coronakrisen, og de værktøjer skal branchen holde fast i. Men branchen skal op på hesten og tænke i et bredere samarbejde.

Kun derved kommer den endnu mere styrket ud på den anden side.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125