23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vejdirektoratet slås med entreprenører på skandalebyggeri

På begge sider af Jagtvej i København tårner to kæmpemæssige glasbeklædte bygninger sig op. Udefra minder de til forveksling om de fleste andre moderne og lidt anonyme kontorbygninger.



Men Niels Bohr Bygningen, som skal huse de naturvidenskabelige fag på Københavns Universitet (KU), gemmer på en af danmarkshistoriens største byggeskandaler.



Siden spaden blev stukket i jorden til byggeriet i januar 2015, har forsinkelser og budgetskred på byggeriet trukket store overskrifter.



Problemerne kulminerende i februar 2017 med fyringen af den spanske entreprenør Inabensa, hvorefter bygherreansvaret overgik fra Bygningsstyrelsen til Vejdirektoratet. Siden gik det galt med ventilationsentreprisen, hvor firmaet Pro Ventilation endte med at stoppe sine aktiviteter på byggepladsen i efteråret 2019.



I dag verserer en håndfuld voldgiftssager på kryds og tværs, og ingen ved, hvor stor regningen for byggeriet ender med at blive, konstaterer projektdirektør Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet.



Han har inviteret Licitationen - Byggeriets Dagblad på rundvisning i Niels Bohr Bygningen i anledning af, at færdiggørelsen af byggeriet nærmer sig.



Overdragelse i november

Efter planen skal byggeriet være færdigt til november. Det kan dog være svært at tro på, når man ser bygningen indefra, hvor det er tydeligt, at der stadig er en del mangler - også selv om studerende og ansatte så småt er begyndt at rykke ind i den mindste af bygningerne på vestsiden af Jagtvej.



Rundt omkring i bygningerne er omkring 200 håndværkere i gang med at indrette de mange laboratorier, undervisningslokaler og opholdsrum, som skal huse op mod 5.000 studerende, forskere og andre ansatte. Men byggeriet har i sidste fase også været ramt af coronakrisen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.199