JL Engineering
Signe Harvig Bjerrum, civilingeniør, er startet som brandrådgiver hos den rådgivende ingeniørvirksomhed, JL Engineering A/S.
Signe er uddannet cand. polyt. i bygningsdesign i juli 2020, og har gennem sit studie, specialiseret sig i brandsikkerhed og -strategi. I stillingen som Brandrådgiver vil hun komme til at bruge sin specialistviden og bidrage til virksomhedens voksende brandafdeling, hvor Signe bl.a. skal assistere til dokumentations-arbejdet og rådgive omkring brandstrategier i forbindelse med byggesager. Med tilgangen af Signe kan JL Engineering tilbyde ekspertviden inden for brandstrategier til flere samarbejdspartnere og kunder.
Sweco
Diana Klynge Olesen, 29 år, er ansat som biolog i Miljø-afdelingen på Swecos Kontor i Aarhus. Diana er uddannet cand. scient. i Biologi.
Hos Sweco skal Diana arbejde med kortlægning af natur generelt samt større miljø-, myndigheds- og vandløbsopgaver.
Diana kommer fra en stilling som biolog hos HabitatVision A/S, hvor hun arbejdede inden for samme felt.
Rationel Vinduer
Allan Lindhard Jørgensen er udnævnt som bestyrelsesformand hos Rationel Vinduer A/S i stedet for Finn Jespersen. Samtidigt er Anders Aakær Jensen indtrådt i bestyrelsen (kilde: CVR).
Rationel er et datterselskab under vindueskoncernen Dovista.
Velfac
Allan Lindhard Jørgensen er indtrådt i direktionen hos Velfac A/S i stedet for Finn Jespersen. Anders Aakær Jensen er udnævnt som bestyrelsesformand, og samtidigt er Gurli Kortegaard Smed indtrådt i bestyrelsen i stedet for Finn Jespersen (kilde: CVR).
Velfac er et datterselskab under vindueskoncernen Dovista.
Lytt Architecture
Mads Tenney Jordan er indtrådt som administrerende direktør hos Lytt Architecture A/S (kilde: CVR).
S.E. Brockhuus
Jes Gravgaard Jensen er indtrådt som bestyrelsesformand hos S.E. Brockhuus A/S. Rådgivende Ingeniørfirma i stedet for Peter Holm Larsen. Samtidigt er Heidi Agen og Kristian Maan Tokkesdal indtrådt i bestyrelsen i stedet for Louis Erik Beck Nielsen og Kurt Palmqvist (kilde: CVR).