23948sdkhjf

Hvad blev der af den grønne omstilling?

Sidste mandag, den 31. august 2020, præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens forslag til Finanslov for 2021.

Det er, på papiret og set med FRI-briller, den tyndeste Finanslov, jeg har set i 20 år. Det er selvsagt også en finanslov, der på mange måder er præget af coronakrisen.



Til den positive side tæller dog, at de tiltag om renovering af almene boliger og det lempede anlægsloft for 2021 nu er medregnet. Sådan skal det jo være. Lige så væsentligt er det, at der er fundet 750 mio. kr. til grøn forskning, samt at hovedparten af besparelserne på de videregående uddannelser er taget af bordet. Nogle gange må man bare glæde sig over lidt.

For der er nogle åbenlyse mangler i forslaget.

Der er ingen reserve
Hvor er midlerne til løft af transportinfrastrukturen? Bæredygtig og grøn mobilitet bør være højt på dagsordenen af tre årsager:

1) for at understøtte langsigtet vækst,

2) for at sikre at infrastrukturen aktivt bruges til at fremme grøn omstilling og

3) fordi aftalen fra 2009 om en grøn infrastrukturplan er tømt med udgangen af 2020.

Hvor er midlerne til, helt reelt, at sikre den grønne omstilling? Udover de 750 mio., der er afsat til yderligere grøn forskning, så er der ingen reserve til at håndtere de udgifter, vi ved kommer, når regeringen i 2020 og 2021 forhåbentlig skal gøre store dele af de forslag, der er kommet fra Klimapartnerskaberne, til virkelighed.

Jeg er bekymret for, at vi på baggrund af Finanslovforslaget skal hen i 2022, før vi for alvor rykker på de vigtige dagsordner: Infrastruktur og grøn omstilling. Og det virkelig bekymrende er, at ét års udsættelse af grønne initiativer skærer 10 pct. af den tid, vi har til at nå 2030-reduktionsmålet.

Kommuner og EU giver håb
Men, nu skal det ikke blive sortsyn det hele. Vi vil fra FRI’s side spille ind til regeringen og dennes støttepartier med forslag, der både kan skabe aktivitet i kølvandet på coronakrisen, og som understøtter grøn vækst og en styrkelse af vores infrastruktur. Der ligger trods alt en “krigskasse" på 9,2 mia. kr...

Derudover er det værd at glæde sig over, at der er ved at lande gode og ambitiøse budgetter i en række kommuner - og at der også på EU-plan rykkes på den dagsorden. Så sent som den 27. august udgav EU-kommissionen en oversigt over rådskonklusioner til, hvordan man gennem udbud af ekspansive offentlige indkøb kan fremme en bæredygtig genrejsning og et yderligere boost af europæisk økonomi.

Når regeringen parkerer den grønne dagsorden, er det godt, at kommuner og EU-kommissionen tager ansvaret alvorligt.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172