LICITATIONEN MENER: Bredbånd er kritisk infrastruktur

Coronakrisen har for alvor gjort hjemmearbejde til en mere almindelig form for arbejdsdag på danske arbejdspladser. Men mere hjemmearbejde fordrer også, at alle dele af landet har adgang til stabile og hurtige internetforbindelser.

Det er langt fra givet i landets tyndt befolkede områder, hvor det er omkostningstungt for teleselskaberne at etablere eksempelvis hurtige fiberforbindelser. Derfor blev bredbåndspuljen oprettet i 2016 i bestræbelserne på at få en bedre dækning til landdistrikterne.

Siden har bredbåndspuljen på 100 mio. kr. om året dog levet et usikkert politisk liv. Sidste år blev puljen reddet på vippen under finanslovsforhandlingerne. I år indgår puljen heller ikke i regeringens finanslovsforslag.

Det er en uforståelig besparelse, for coronakrisen har vist, at hurtige bredbåndsforbindelser faktisk er blevet kritisk infrastruktur. Hvis ikke tusindvis af virksomheder og offentlige myndigheder havde haft muligheden for at lade ansatte arbejde hjemme i foråret, havde det rent økonomisk set sort ud for virksomhederne - og offentlige institutioner ville ikke kunne servicere borgerne.

Danmark bryster sig af at være et af de mest digitaliserede lande i verden. Det er vi sikkert. Men ifølge en kortlægning fra Energistyrelsen havde hver femte borger eller virksomhed i yderkommunerne i 2018 ikke adgang til hurtigt internet. En afskaffelse af bredbåndspuljen gør det ikke ligefrem nemmere at give dem det og fremmer ikke villigheden til digitalisering hos befolkningen.

Derfor bør regeringen genoverveje beslutningen.