23948sdkhjf

Tre konkurrerer om opgaver for 2,2 milliarder

Region Hovedstadens Center for Ejendomme samler i disse år bygge- og renoveringsopgaver for over to mia. kr. i et fireårigt strategisk partnerskab med én udvalgt samarbejdspartner. 

Efter en indledende prækvalifikationsrunde har tre hold budt ind på opgaven, oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse. 

Formålet med det strategiske partnerskab er at bruge regionens status som en af landets største bygherrer til at sætte nye standarder i byggebranchen, hvor tvister og konflikter skal fylde mindre, og en fælles ambition om kvalitet i byggeri kommer først.

De tre kvalificerede

  • Konsortiet Epravida bestående af Enemærke & Petersen og Bravida, som støtter sig på Erik Arkitekter, Arkitektfirmaet HS, Niras og EKJ Rådgivning 
  • GK Danmark, som støtter sig på Hareskov Elektric, Curacon, Siemens, Kallesøe, H+ Arkitekter, Pro Ventilation og Sweco 
  • MT Højgaard, som støtter sig på Kemp & Lauritzen, Rambøll og Link Arkitekter

Et enigt regionsråd i Region Hovedstaden støtter op om projektet:

 – Det er spændende, at markedet har grebet udfordringen og viser interesse for en model som Strategisk Partnerskab, som vi politisk har været optaget af længe. Vi skal have mere sundhed for pengene, også når det gælder byggeri og renovering, fortæller regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S). 

Regionrådsmedlem og formand for den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Herlev Randi Mondorf (V) glæder sig også over, at branchen har kastet sig over opgaven:

 – Både vi politikere, regionen, rådgivere og entreprenører er trætte af konflikt og tvister, og vi ønsker en anden dagligdag, end den vi har set i byggebranchen gennem mange år. Alt for mange byggesager ender i ærgerlige, juridiske slagsmål, og derfor er jeg rigtig glad for se, at tre konkurrencedygtige teams har budt ind på at blive regionens, strategiske partner.

Udbuddet blev annonceret den 26.juni 2020, og udbudsformen er udbud med forhandling.

Konkurrencen om at indgå i det fireårige partnerskab fortsætter de næste måneder frem, og kontrakten med den udvalgte partner forventes underskrevet marts 2021.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078