23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rådgiver går konkurs efter bestikkelsessag

Omkring tre håndfulde medarbejdere har mistet jobbet i forbindelse med, at den politianmeldte bygherrerådgiver, V2C, har kastet håndklædet i ringen.

Det oplyser kurator Michael Serring fra advokatfirmaet Bech-Bruun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Virksomheden har på sin egen hjemmeside beskrevet, at det er med "stort vemod", at de ser sig nødsaget til at informere kunder, samarbejdspartnere og netværk om, at de ikke er i stand til at fortsætte driften og er taget under konkursbehandling.

Det sker, mens der kører en sag om bestikkelse mod firmaet i forbindelse med milliardbyggeriet ’Redmolen’ i Københavns Nordhavn.

Sigtet for bestikkelse
Pensionsselskabet PFA fyrede og politianmeldte V2C og entreprenøren WR Entreprise i foråret, og i juni blev fire personer anholdt og sigtet.

Det gælder to nuværende direktører, en tidligere direktør og en advokat, har politiet tidligere meldt ud.

Sagen blev udrullet af DR, og politianmeldelsen kom ifølge mediet efter, at PFA fandt ud af, at V2C angiveligt havde forsøgt at få entreprenører til at bestikke sig ved at kræve returkommission.

Først entreprenørfirmaet Pihl, som afviste kravet. I forhold til entreprenørfirmaet WR Entreprise skulle der til gengæld være indgået en hemmelig aftale, hvor entreprenøren skulle betale seks mio. kr. til V2C.

WR Entreprises ejer og direktør, Willy Rasmussen, har tidligere over for netop DR erkendt at have overført to mio. kr. til tidligere direktør og medejer i V2C, Lars Blaaberg, men har understreget, at der bare var tale om et lån og altså ikke ulovlig betaling til gengæld for store byggeordrer.

Peer Kisbye, direktør og ejer af V2C, der selv er blandt de sigtede, har afvist at have deltaget i aftalen. Han peger i stedet på, at Lars Blaaberg bærer ansvaret.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14