Stor omstilling venter byggeriet

Coronakrisen er i gang med at ændre på de grundlæggende efterspørgselsmønstre i hele bygge- og anlægsmarkedet.



Derfor bliver det afgørende for entreprenørvirksomhederne, at de er fleksible og hurtigt kan omstille sig til den nye markedsvirkelighed, vurderer analytiker Laurits Louis Kjærgaard fra investeringsbanken ABG Sundal Collier, som følger branchen tæt.



Han peger på, at mens mange private bygherrer har trådt på bremsen, medfører diverse coronaredningspakker fra regeringer og EU, at der er udsigt til vækst i omfanget af offentlige bygge- og anlægsarbejder i den kommende tid.



- Det offentlige marked vil til en vis grad kunne kompensere for det fald, som vi allerede havde set i det private marked fra 2019. Spørgsmålet er, om selskaberne kan eksekvere på de offentlige ordrer på lige fod, og også om indtjeningen er lige så høj på offentlige projekter som på private, siger Laurits Louis Kjærgaard.



Kan medføre prispres

Herhjemme har regeringen eksempelvis suspenderet kommunernes anlægsloft og afsat 30 mia. kr. til renovering af almene boliger fra Landsbyggefonden.



Men eftersom det offentlige ofte går efter den billigste pris og ikke nødvendigvis den entreprenør, som er bedst til at gennemføre projekterne, kan det medføre prispres i markedet, vurderer analytikeren.



I modsat retning trækker det ifølge ham, at ordrebøgerne hos en række af branchens store aktører, herunder danske Per Aarsleff, for øjeblikket er næsten fyldt op.



- Så det er ikke, fordi man er presset ud i en priskrig. Det ser man også hos NCC, Skanska, Peab og de norske selskaber. Og det skyldes, at man har haft så god en ordrebygning i 2018, 2019 og første halvår af 2020.



- Men hvis selskaberne eksekverer på deres ordrebøger, uden at de får nye ordrer ind tilsvarende, så kan det lige pludselig begynde at blive udfordrende, siger Laurits Louis Kjærgaard.



Lav indtjening

Bygge- og anlægsbranchen er desuden kendetegnet ved en forholdsvis lav indtjening i forhold til en række andre brancher.



- Man kan jo altid sige ja til en masse projekter og begynde at realisere dem. Men når det gælder projektstyring og at eksekvere dem ordentligt og få marginer ud af det, er det en besværlig forretning. Når de fleste anlægsprojekter har en EBIT-margin på 4-6 pct., så skal der ikke ret meget til, for at det går galt, siger Laurits Louis Kjærgaard.



- Og det ser vi også hyppigt, at det gør, tilføjer han.



Grønne løsninger

Herhjemme er eksempelvis byggeriet af Femern-forbindelsen, havne og vindmølleparker med til at holde hånden under byggeriet. Og mere overordnet vil branchen kunne få gavn af politikernes fokus på grønne løsninger, mener analytikeren.



- Der er en stor grøn agenda, når det kommer til infrastruktur, både når det gælder vej- og jernbaneprojekter. Og hvis regeringerne og EU bliver ved med at pumpe penge ind i det system, så er der jo masser af muligheder for de nordiske selskaber til at skabe en grøn profil, siger han.



- Men det betyder, at man skal være utroligt fleksibel, når det kommer til nye markeds-megatrends. For tingene kan ændre sig hurtigt, og når de gør det, så kræver det, at man har en struktur og de rigtige medarbejdere, så man hurtigt kan ændre sig med tiderne, siger Laurits Louis Kjærgaard.