23948sdkhjf

LEDER: Fase fire skal sikre flyvehøjden i 2021

Mens bygge- og anlægsbranchen i det store og hele ser ud til at kæmpe sig gennem Corona-krisen uden at få alt for store økonomiske knubs, så ser det helt anderledes ud i flere andre brancher. Det gælder for eksempel turist- og oplevelsesindustrien, herunder især hotelbranchen. Og det gælder luftfarts- og rejsebranchen. Her er der allerede foretaget en lang række afskedigelser. Og det vil også - alt andet lige - smitte negativt af på byggebranchen al den stund, at især hotel- og oplevelsesindustrien er en af de helt store kunder.

Byggebranchen er et udpræget hjemmemarkedserhverv, som lever af indenlandsk efterspørgsel. Og selv garvede økonomer vil nikke indforstået, når man påstår, at går det godt i byggeriet, så går det godt i Danmark. Men, man skal huske, at værdikæden jo starter med, at hus- og boligejerne, virksomhederne, industrien og ikke mindst staten og kommunerne har brug for branchens ydelser.

Selvom der er skudt rigtig mange statspenge afsted for at holde hånden under mange brancher og arbejdspladser, så er fase fire i genåbningen af Danmark af afgørende betydning for, hvordan de danske virksomheder klarer sig året ud og hvordan de står rustet, når der står 2021 i kalenderen.

Lige nu er den store opgave lagt i hænderne på politikerne. Der hører den også hjemme. Men politikerne skal lytte rigtig godt efter og handle på de udmeldinger, som tikker ind fra store dele af erhvervslivet: Vi må have hjælp for at overleve og bevare arbejdspladser!

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126