23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Borgerprotester forsinker skoles flytteplaner

Det er ikke kun planerne for Prins Henriks Skoles gamle lokaler på Frederiksberg, som er blevet mødt med skepsis, som Licitationen - Byggeriets Dagblad kan fortælle onsdag.



Også planerne for de nye bygninger, som skolen vil flytte i på Rolighedsvej, er løbet ind i modvind. Endda så meget, at projektplanen er skredet, oplyser adm. direktør i Prins Henriks Skoles Ejendomsfond ApS Per Anker Hansen.



Håbet var, at byggeriet kunne være sat i gang i år. Men projektstarten er rykket et halvt års tid, efter indsigelser har betydet centrale ændringer til lokalplanforslaget, inden det blev sendt til godkendelse.



- Det er nu hensigten at starte i begyndelsen af 2021, og så håber vi at være færdige i starten af 2023, så skolen kan flytte dér, siger Per Anker Hansen.



Kritikken fra borgergrupper mod Ny Prins Henriks Skole lød sidste år, at skolen ville bygge for højt og for massivt. Derfor er der skrællet etager af planerne, og de nye bygninger er trukket nogle meter tilbage fra gaden, fortæller Per Anker Hansen.



- Der var nok mere detaljeringsjustering, end vi havde ventet, og derfor blev det udskudt. Men nu synes jeg, vi er havnet et sted, hvor det giver meget værdi til området, siger Per Anker Hansen.



Lokalplanen for byggeriet blev vedtaget 29. juni, og således skal efteråret nu bruges på projektering og at indhente byggegodkendelse.



NREP, Frederiksberg Kommune og Prins Henriks Skoles Ejendomsfond står bag byggeriet og har valgt Holscher Nordberg som arkitekt og Vita Ingeniører som bygherrerådgiver.



Der er ikke valgt entreprenør endnu, oplyser Per Anker Hansen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125