23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne

Skou Gruppen

Efter flere år som håndværker er 24-årige Jacob Madsen fra Birkerød blevet ansat som ny byggeleder hos entreprenørvirksomheden Skou Gruppen i Hørsholm.



Foråret og sommeren har været en travl tid for Jacob Madsen, der siden maj måned har arbejdet fuldtid som ny byggeleder hos Skou Gruppen. Samtidig har han netop færdiggjort sin bacheloruddannelse som bygningskonstruktør på KEA.



Han blev ansat som byggeleder hos Skou Gruppen tidligere end planlagt, da han akut blev sat på byggesagen for ombygningen af Jydeholmen i Vanløse. Det betød, at han syv uger inden sin eksamen i juni havde fuldtidsarbejde og skulle starte byggepladsen op sideløbende med bachelorprojektet.



Interessen for at arbejde i byggebranchen startede for Jacob Madsen allerede tidligt i folkeskolen, da han i sjette klasse fik sløjd som skolefag.



Det førte til, at Jacob Madsen tog i praktik som tømrer i ottende klasse og efterfølgende søgte ind på en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse som en af de eneste i sin klasse.



Efter et år som uddannet tømrer besluttede han sig for at videreuddanne sig til bygningskonstruktør.



Hos Skou Gruppen har Jacob Madsen det overordnede ansvar for sine byggesager fra første spadestik til aflevering af projektet. Han er ansvarlig for planlægningen, koordinering, økonomien og ledelsen af de byggesager, han er tilknyttet i hele processen.



Ud over byggesagen på Jydeholmen i Vanløse, er han byggeleder på en lille tagsag for en privat bygherre i Solrød og en ny totalentreprise, hvor Skou Gruppen skal bygge en spejderhytte ved Bellahøj.



Freja Ejendomme

Andreas David Krog er ansat som ny chefkonsulent i Freja Ejendomme. Han er uddannet M.Sc. in International Business and Politics fra Copenhagen Business School.



Andreas David Krog har en baggrund i konsulentbranchen og kommer senest fra en stilling som specialkonsulent i Skatteministeriets departement.



I stillingen som chefkonsulent kommer han tæt ind over varetagelsen af Frejas relationer til staten, regioner og kommuner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156