Leder: En hård, nødvendig spændt bue
Det er ikke desto mindre fakta i 38 kommuner, som har gjort brug af en særlig låneordning til økonomisk pressede kommuner, som staten oprettede i foråret. De pågældende kommuner har lånt næsten 3,1 mia. kr. af staten for at få råd til renoveringer og nybyggerier.
Men som vi skriver andetssteds i dagens avis, kan det give ret godt mening. For pengene bliver typisk brugt på allerede planlagte projekter, som nu kan sættes i gang før tid, ligesom der kan komme afledte effekter på drifts- og vedligeholdelsesbudgetterne.
Det kan lyde som om, at kommunerne her kommer til at spænde buen alt for hårdt økonomisk. Men i og med at projekterne skulle sættes i gang på et tidspunkt, er lånene en god mulighed for de trængte kommuner til at komme i gang med nybyggerier og renoveringer, som jo også kommer den bygge- og anlægsbranchen til gavn.
Desuden skal der jo også være en mening med, at den kommunale anlægsramme blev suspenderet tidligere på året som følge af coronakrisen. For de hårdt trængte kommuner har ikke mulighed for at udnytte suspenderingen uden lån.
Buen er rigtig nok hårdt spændt hårdt for med yderligere låntagning. Men bruges pengene rigtigt, kan de være hurtigt tjent ind i form af afledte effekter.
Artiklen er en del af temaet Lederen.