Problemby er rehabiliteret

Navnet Tingbjerg har i dag en klang af ballade og tristhed over sig. Men københavnerbydelen er meget mere end det - og ikke mindst tænkt som alt andet end belastet hård ghetto, som området i dag er klassificeret.



Tingbjerg er - trods sine store sociale udfordringer og negativ omtale - stadig et besøg værd.



Det gør det 288 store og velskrevne værk "Tingbjerg - Vision og virkelighed" effektivt reklame for. Og selv om man som læser nok skal have en meget veludviklet interesse for byudvikling i almindelighed og Tingbjerg i særdeleshed, er der masser af guldkorn for alle. Det er nemlig en bog, der gør op med flere gængse forestillinger om det udskældte boligområde. Og den gør det med en grundighed og soberhed, der fortjener fem byggehjelme ud af seks. Dels fordi den både henvender sig til fagfolk og alle os andre - den gennembryder muren fra arkitektnørderi til noget alment og aktuelt interessant - dels fordi fotograf Jens Lindhes smukke billeder skaber konstant nysgerrighed om hvad der gemmer sig på næste side.



Også Københavns udvikling gennem de seneste små 100 år er fint beskrevet, igen med illustrationer til topkarakter - og det sker med fokus på Tingbjergs arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, "Og den rehabiliterer Steen Eiler Rasmussen som arkitekt og byplanlægger", som det hedder.



I arkitektkredse er der nok mange, der ville mene, at Eiler Rasmussen ikke har brug for rehabilitering, men det er måske et meget godt billede på den korte hukommelse hos mange og en tendens til at læse nutidens dagsordener ind i en historisk sammenhæng.



For Tingbjerg er meget mere end et lidt forsumpet forstadsområde.



Et grundigt blik på byplan

Bogen er skrevet med udgangspunkt i et forskningsprojekt på Arkitektskolen Aarhus, af de tre forfattere, professor og arkitekt Mogens A. Morgen, arkitekturhistoriker, ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Birgitte Kleis.



Tilsammen kaster de et grundigt blik på ikke bare historien om en markant dansk byplanlægning, men er også med til at nuancere debatten om en af landets udsatte boligområder.



For uden forhistorien, er det svært for alvor at forholde sig til de 73 boligblokke, som området blandt andet består af: Da dele af indre København blev saneret i 1940’erne, opstod behovet for genhusning. De to almene boligorganisationer fsb og KAB valgte Steen Eiler Rasmussen til at tegne den selvstændige bydel Tingbjerg.



Det blev til en by i byen, der efter engelsk forbillede var landskabeligt anlagt og beplantet med træer og bærbuske efter en plan af datidens største landskabsarkitekt C. Th. Sørensen, blandt andet kendt for design af arealerne omkring Aarhus Universitet, Bellahøj og Ryparken.



80 nationaliter i Tingbjerg

Området fik egen kirke, skole, butiksstrøg og institutioner. I de mange grønne haverum mellem husene blev der skabt plads til, at børn kunne lege, og naboer kunne mødes. Alt sammen noget, der får liv i bogens personlige beretninger og miniportrætter fra fortid og nutid.



I dag bor der omkring 80 nationaliteter i Tingbjerg, "men området har faktisk været flerkulturelt helt fra begyndelsen, for allerede i 1957 flyttede en håndfuld ungarske familier ind i bebyggelsen", skriver forfatterne med sans for historiske detaljer. Samtidigt får vi fortællingen om nogle af de (fattige) enlige mødre og familier, der ved at flytte til Tingbjerg slap for fugt, mørke, mug og skimmel i deres brokvarter-lejligheder.



Tingbjerg - vision og virkelighed 

Af Jannie Rosenberg Bendsen, Mogens A. Morgen og Birgitte Kleis 

296 sider, rigt ill. 

349,95 kr. 

Udgivet af Strandberg Publishing 

Udkommer 19. august 2020