23948sdkhjf

Leder: Arbejdet starter i folkeskolen

Børn af faglærte og ufaglærte forældre fravælger nu i højere end tidligere at starte på erhvervsuddannelse, viser en ny undersøgelse fra tænketanken Dea.

Der er delte meninger om årsagen. Dels er der den velkendte, at de gymnasiale uddannelser er langt mere tiltrækkende end en fremtid på en byggeplads eller i en industrivirksomhed.

Men erhvervsskolereformen fra 2014 får også sin del af skylden, fordi den indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik for at starte på en erhvervsskole.

Hensigten var at højne kvaliteten af de optagne på erhvervsskolerne, men også at stoppe et stort frafald af elever på erhvervsuddannelserne. Statistik viste nemlig på det tidspunkt,at elever med lave karakterer havde en større tendens til at droppe ud af en erhvervsuddannelse. Og ifølge professor Christian Helms Jørgensen fra Roskilde Universitet viser statistik, at børn af lavtuddannede forældre får lavere karakterer.

Egentlig burde et karakterkrav jo ikke være det afgørende. Det er snarere motivationen, som er det afgørende. For selv om du ikke har været boglig stærk i folkeskolen, kan du jo godt være en glimrende tømrer eller murer.

Men skal fravalget af erhvervsuddannelserne stoppes, handler det om, at folkeskolen gør en langt større indsats for at oplyse og lære om de praktiske fag - eventuelt i et større samarbejde med lokale virksomheder. Sidstnævnte skal så også oprette langt flere praktikpladser. For uden dem er der jo ingen som gider starte på en faglig uddannelse.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093