23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Femern: Fredede stenrev spænder ben

Byggeriet af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt er skudt i gang, og de tilhørende landanlæg er i forskellige stadier af færdiggørelse. Men en miljøsag i Tyskland risikerer at spænde ben.



Ifølge Transport- og Boligministeriets statusrapport forløber myndighedsgodkendelsen af Femern-forbindelsen i Tyskland som forudsat.



Dog har et rapportudkast fra Miljøministeriet i Slesvig-Holsten angiveligt vist, at der kan være flere beskyttede stenrev i Femern Bælt, end hidtidige undersøgelser har vist.



Forbundsforvaltningsdomstolen har fastsat de afsluttende mundtlige retsmøder til perioden 22. september til 8. oktober 2020, hvorefter domstolen vil offentliggøre sin kendelse efter nogle måneder.



Ifølge statusrapporten forløber entreprenørkonsortiet Fehmarn Belt Contractors’ arbejde med at etablere arbejdshavnen i Rødby planmæssigt og forventes at være færdig inden udgangen af 2021.



Igangsættelsen af de store anlægskontrakter med entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors (FLC) blev aftalt i den politiske forligskreds bag Femern-projektet den 23. april i år med virkning fra 1. januar 2021.



Dermed kan FLC til næste år starte arbejderne på dansk side. Det indebærer bl.a. etablering af en tunnelelementfabrik, tunnelportal på Lolland og bolig- og administrationsfaciliteter.



Femern Bælt-forbindelsen forventes at åbne medio 2029 til en samlet pris på knap 53 mia. kr. (2015-priser) plus 9,5 mia. kr. til de danske landanlæg. Ifølge statusrapporten forventes anlægsbudgettet overholdt for begge dele.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.152