23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

LICITATIONEN MENER: Opgørelse giver syn for sagen

Annonce

Det lyder af meget, når man kigger Transport- og Boligministeriets seneste opgørelse over statsfinansierede anlægs-og byggeprojekter for 1. halvår 2020 igennem. Projekter for 150 mia. kr., som enten er godt i gang eller i de indledende faser.

Men nu er det jo ikke fordi bygge- og anlægsbranchen har grund til at stå med armene højt hævet i vejret. For dels er de 150 mia. kr. fordelt ud over mangeårige aktiviteter, og dels trækker enkelte store projekter som Niels Bohr-byggeriet i København en stor del af budgetlæsset. Samtidig kan man konstatere, at vejområdet fortsat lider under manglende aktivitet.

Annonce

Ikke mindst sidstnævnte har bevirket, at anlægsbranchen i årevis har efterlyst en samlet plan for statens infrastrukturinvesteringer. En plan som måske er kommet et skridt nærmere, efter transportminister Benny Engelbrecht (S) for nylig bebudede, at de politiske forhandlinger bliver sat i gang inden udgangen af 2020.

Annonce

Det er så her, at bygge- og anlægbranchen skal slå koldt i blodet. For har den ikke hørt den sang før? Det er som om, at skiftende regeringer konstant skubber infrastrukturen foran sig og ikke for alvor vil tage stilling til de kommende investeringer. Og alt afhængig af, hvordan corona-situationen udvikler sig i efteråret, kan det jo kun overraske, hvis forhandlingerne virkelig går i gang.

Annonce

Samtidig kan man så også håbe, at der kommer langt mere styr på den økonomiske side af byggerierne så vi undgår flere skandaler á la Niels Bohr-byggeriet. Det kan hverken staten eller bygge- og anlægsbranchen være tjent med.

Annonce
Annonce
Lederen Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|