Når en altan falder ned
Som branche har byggeriet et ansvar for at samle erfaring og viden om sine produkter, så man imødegår svigt, skriver Michael H. Nielsen
2
Billeder
Der har været flere sager om dårligt vedligehold af ældre altaner, som er faldet ned. Derfor er det vigtigt, at der bliver delt viden om drift og vedligehold, viden om valg af de rette materialer og den rette faglige udførelse af arbejdet, så man imødegår svigt og til stadighed leverer et bedre produkt med lang og sikker holdbarhed, skriver Michael H. Nielsen. Billedet har ingen relation til indlægget. Genrefoto: Colourbox
Det er ikke forbigået manges opmærksomhed, at der sidst i juli faldt en altan ned i Kolding.
Ulykker skal skabe læring.
Svigt i byggeriet sker desværre. For eksempel når der sker en ulykke som kollapset af altanen i Kolding. Når en skalmur falder ned i en legeplads på Amager, fordi murbinderne var nedbrudt.
Eller når taget på skolebiblioteket på en skole i Allerød styrter ned, fordi de indvendige tagnedløb var tilstoppede og manglede eftersyn.
Blot et par eksempler fra de seneste 15 år. Det er en påmindelse om, at vi som branche har et ansvar for at samle erfaring og viden om det produkt, vi leverer til samfundet.
Viden om drift og vedligehold, viden om valg af de rette materialer og den rette faglige udførelse af arbejdet, så vi imødegår svigt og til stadighed leverer et bedre produkt med lang og sikker holdbarhed.
Denne viden er vi gennem årene blevet bedre til at samle og gøre tilgængelig, i det vi under et betegner "alment teknisk fælleseje".
Emnedagbøger
Byggebranchen har dermed taget rollen med at samle viden og løbende forbedre sine produkter på sig.
I forlængelse af MgO-sagerne, der kom frem i 2015, besluttede branchen at etablere et Stående Byggepanel. Panelet består af 21 aktører (byggeskadefondene, forsikringsbranchen, videninstitutioner, organisationer m.fl.), der mødes to gange årligt og videndeler om aktuelle bygge- og driftstekniske forhold.
Det Stående Byggepanel har på baggrund af altanulykken i Nykøbing Falster haft videndeling om netop inspektion og kontrol af gamle altaner.
Teknologisk Institut, SBi og DTU har arbejdet med udvikling af metoder og vejledninger til eftersyn af altaner.
Det er alt sammen dokumenteret i såkaldte emnedagbøger, der er tilgængelige på panelets hjemmeside.
Det førte da også til, at der ret hurtigt i forlængelse af den seneste ulykke i Kolding kunne peges på vejledninger og metoder til inspektion af ældre altaner, som for eksempel Teknologisk Institut har udarbejdet, og Grundejernes Investeringsfond stiller til rådighed, ligesom der er udgivet et Byg-Erfa blad.
Branchen har således af egen drift etableret et forum, der systematisk og dokumenteret opsamler erfaringer om svigt, fejl og mangler i byggeriet, hvilket gerne skal være med til at forbedre byggeriets kvalitet og image på den lange bane.
Konsekvenser
Men hvad skal der så ske på baggrund af den nye sag med altankollaps i Kolding?
I Dansk Byggeri har vi svært ved at se, hvordan vi kan komme uden om en eller anden form for periodisk og systematisk eftersyn af ældre altaner.
Der er ingen tvivl om, hvem der har eftersynsforpligtelsen og ansvaret: Det er bygningsejeren.
Men får bygningsejerne af egen drift efterset de altaner, som vedkommende har ansvaret for at efterse?
Skal der strammes op her, så kræver det politisk handling og regulering, hvilket flere politikere allerede har efterspurgt.
Tiden er inde til, at vi får eftersyn af ældre altaner sat i faste og systematiske rammer.
For hvad er konsekvenserne næste gang, en ældre altan kollapser?
Artiklen er en del af temaet Debat.
