23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lønkompensation stilner af i byggeriet

Markant færre bygge- og anlægsvirksomheder har fået lønkompensation den seneste halvanden måned sammenlignet med krisens begyndelse

Behovet for hjemsendelser i byggeriet er tyndet ud, peger nye tal på.

283 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen fik fra 18. maj til 29. juni godkendt lønkompensation for knap 22 mio. kr., viser en aktindsigt, som Erhvervsstyrelsen har givet Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det står i skarp kontrast til de to foregående måneder, hvor 1039 byggevirksomheder fik 179 mio. kr. i kompensation for at sende medarbejdere hjem.

Brudt ned på dagsbasis blev der altså per dag udbetalt over fem gange flere lønkompensationskroner i byggeriet i begyndelsen af krisen sammenlignet med perioden siden 18. maj.

- Det afspejler ganske godt vores bedømmelse af situationen her og nu. Den chokeffekt, hvor byggerier lukkede ned, lige da corona ramte, ser ud til at være vendt, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Samtidig har omsætningen i byggebranchen holdt et pænt niveau. Sidste uges tal fra Danmarks Statistik viste, at omsætningen i byggebranchen trods krisens indtog i marts var steget med 2,4 pct. i årets fire første måneder.

Her har suspenderingen af anlægsloftet og frigivelsen af Landsbyggefondens renoveringsmilliarder har haft en positiv effekt på ordrebøgerne, peger Bo Sandberg.

- Derfor er det også en naturlig følge, at færre søger lønkompensation, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158