23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Lynge, Lillerød, Dragør, Lejre, Kirke Saaby, Kolding, Odense, Brønderslev og Hobro

REGION HOVEDSTADEN



LYNGE

Almene boliger

Allerød Byråd har givet grønt lys for, at der kan udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for almene boliger ved Langkæret i Lynge.



Det er Lillerød Boligforening, der ønsker at opføre 39 nye familieboliger. Projektet omfatter to ejendomme; Hillerødvej 22, der tidligere har været anvendt til beboelse, bilsalg og værksted, og Birkekrogen 3, der rummer en fritliggende villa. Den nye bebyggelse kommer til at rumme boliger i varierende størrelser med et samlet areal på cirka 3.400 kvm. En del af boligerne i stueetagen indrettes som seniorvenlige "tilgængelighedsboliger".



Kant Arkitekter har udarbejdet et skitseforslag for Lillerød Boligforening, som omfatter en blanding af rækkehuse og etageboliger i to-tre etager.



LILLERØD

Teatersal

Efter at Kultur- og Idrætsudvalget i Allerød Kommune tidligere på måneden godkendte et bearbejdet forslag til udbygning af Mungo Park med en ny teatersal, blev Allerød Byråd forleden orienteret.



I det bearbejdede forslag er tagformen ændret i forhold til det tidligere projekt. I det nye projektforslag afspejler tagformen i højere grad teatersalens form i bygningen, og projektet sikrer samtidig, at ventilationsanlægget ikke skal placeres oven på taget til gene for naboer.



Projektet forventes som tidligere at blive udbudt i hovedentreprise med kontraktindgåelse sidst på året, og med aflevering af den færdige teaterbygning i marts 2022.



DRAGØR

Skolerenovering

Dragør Kommunalbestyrelse besluttede 30. april, at der skulle afsættes 10 mio. kr. over en årrække til renovering af Dragør Skole.



Der arbejdes på nuværende tidpunkt på to projekter på skolen. Det ene projekt omhandler udearealerne, som forventes at blive udført i sommerferien. Det andet projekt er en læringstrappe ved den grå skole herunder renovering af toiletter i bygningen, som forventes at blive udført umiddelbart efter sommerferien.



I 2019 har der været problemer med taget på den ældre røde bygning ud mod Vestgrønningen. Taget er mere end 100 år gammelt og fremstår nedslidt. Det er utæt, og der forekommer skimmel i bygningen som følge heraf. Administrationen anbefaler, at taget udskiftes, og det bakkes op af kommunalbestyrelsen, der også har frigivet penge til projektet.



Herefter er det planen, at der udarbejdes udbudsmateriale og gennemføres udbud i løbet af sommeren, hvorefter arbejdet udføres fra primo september til ultimo november.



REGION SJÆLLAND



LEJRE

Daginstitution

Lejre Kommunalbestyrelse har besluttet at sende forslag til lokalplan LK 80 og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring i i fire uger.



Det nye plangrundlag gør det muligt at opføre en ny daginstitution i Lejre By tæt på Allerslev Skole, som det er planen.



LEJRE

Seks boliger

Lejre Kommunalbestyrelse har vedtaget Lokalplan LK 76 for boliger på Møllevej 1 i Åvang/Lejre og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.



Det nye plangrundlag gør det muligt at etablere seks lejligheder i et tidligere snedker-/tømrerværksted i Åvang/Lejre som ønsket af ejendommens nuværende ejer.



KIRKE SAABY

Udbygning af daginstitution

Lejre Kommunalbestyrelse har frigivet 530.000 kr. til udbygning af Børmehuset Tusindfryd i Kirke Saaby. Pengene bruges på en 20 kvm stor tilbygning og nogle ændringer af køkkenet.



REGION SYDDANMARK



KOLDING

Etageboliger

Kolding Byråd har efter endt høring vedtaget Lokalplan 0212-13 Ved Stadionvej og et tilhørende kommuneplantillæg for en etageboligbebyggelse på Stadionvej 39-45 i Kolding.



Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra en privat bygherre om at udvikle området til et boligområde med etageboliger i op til fire etager.



Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i otte byggefelter på en sydvendt skråning mod Kolding Å, hvor hensigten er, at de nye etageboliger skal udgøre et samlet hele under hensyntagen til landskabet og naturværdierne i området.



KOLDING

Rækkehuse

Kolding Byråd har vedtaget Lokalplan 0814-13 Ved Holbergsvej med tilhørende kommuneplantillæg endeligt.



Det nye plangrundlag gør det muligt at etablere et nyt boligområde i Seest med cirka 26 rækkehue i et og to plan.



Arealet nærmest Holbergsvej disponeres med 10 rækkehuse hver i to plan og på de øvrige arealer planlægges bebyggelse i et plan i form af 16 rækkehuse og ét fælleshus.



ODENSE

Etageboliger

Odense Byråd har vedtaget lokalplan nr. 0-896 for boliger i Kronprinsensgade og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.



Det nye plangrundlag giver mulighed for opførelse af etageboliger på parkeringspladsen ved Kronprinsensgade/Albanigade i form af to bygninger med udtryk af store byvillaer med villalejligheder. Den ene bygning må opføres i to etager plus en tilbagetrukket tagetage, den anden i tre etager plus en tilbagetrukket tagetage. Bebyggelsen indrettes med sammenlagt 18 lejligheder.



REGION NORDJYLLAND



BRØNDERSLEV

Renovering af specialbørnehjem

Nordjyllands Regionsråd har besluttet at iværksætte en fremtidssikring af Specialbørnehjemmene, afdeling Nygården i Brønderselv gennem renovering og etablering af nye lokaler og har anlægsbevilget 5,8 mio. kr. til formålet.



Nygården har i dag utidssvarende rammer på badeværelserne. Badeværelserne mangler skridsikkert gulv, og derudover bærer de præg af mange års slid, der medfører, at det er besværligt at holde hygiejne og rengøring på et højt niveau. Det foreslås derfor, at der gennemføres en totalrenovering af badeværelserne. Dertil kommer udskiftning af gulv og tag og etablering af nye lokaler i forlængelse af den eksisterende bygning. De nye lokaler skal bruges til fysioterapi, mødelokale samt kontor.



Det forventes, at der kan gennemføres udbud og kontraktindgåelse i efteråret 2020. Selve renoveringen og udvidelsen forventes at være gennemført medio 2021.



HOBRO

Aktivitetscenter

Mariagerfjord Byråd har frigivet 200.000 til en foranalyse, der skal resultere i et renoverings- og nyindretningsforslag af aktivitetscenteret på Sjællandsvej 15 i Hobro.



En igangværende proces vedrørende etablering af en ny bygning til aktivitetstilbud til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættese viser, at bygningerne på Sjællandsvej 15 i Hobro kan imødekomme de faglige og arealmæssige behov, hvis bygningerne får en omfattende renovering.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.156