Leder: Voldsom boligopgave for kommunerne
Sådan lyder det i introduktionen til en ny podcastserie "Ballade om blokken" fra Bylyd og Realdania, som går bag om balladen og det faktum, at der i de kommende år skal rives omkring 4.000 boliger ned i landets mest udsatte boligområder.
Eksperterne og politikerne er rygende uenige. Både om årsagen til problemerne i de udsatte boligområder og om, hvad der skal gøres.
At rive gode, sunde boliger ned for at løse sociale problemer lyder ikke umiddelbart som en løsning, der rammer skiven, når det handler om bæredygtighed i byggeriet og samfundets CO2-regnskab. Det lyder heller ikke så rart, at det er politikere, som skal bestemme hvilke slags mennesker, der må bo hvor og som skal bestemme beboersammensætningen.
På den anden side, så har samfundet tidligere løst sociale problemer gennem boligpolitikken. Men, selvom man sanerede på Nørrebro, så opstod der - årtier efter - igen sociale problemer i områderne
De barske kendsgerninger er, at kommunerne og boligorganisationerne med loven om parallelsamfund har fået en opgave af politikerne, som de skal løse inden 2030.
Det kommer ikke til at gå stille af!
Artiklen er en del af temaet Lederen.