23948sdkhjf

Se videoen – Bravida sørger for frisk luft til eleverne på Vejle Politiskole

Den nye politiskole i Vejle består af både eksisterende byggerier og nybyggeri. Begge steder har Bravida sørget for ventilation, der sikrer ren luft og et behageligt indeklima for alle ansatte og politiskoleelever.

Byggeriet omfatter både undervisnings- og træningsfaciliteter samt kantine. En meget forskelligartet bygningsmasse som stiller meget forskellige krav til ventilationssystemerne. Ved kamptræning og høj intensitet skal ventilationen kunnen skifte luften hurtigt, mens den meget moderne skydebane har helt specielle krav til ventilationen. 80.000 kubikmeter luft i timen og meget lave hastigheder i skydeområdet sikres via fortrængnings-ventilation, og sikring mod spredning af lyd fra projektiler kræver helt særlige installationer til lyddæmpning. Dette krydret med et støvsugeranlæg til krudtslam og ventilering af områder for ’undervisning i fingeraftryk’ er lidt ud over de anlæg, Bravida oftest arbejder med.

”Det er et meget spændende projekt med en relativ kort tidsplan, hvor vi har måtte samle ressourcer fra fl ere afdelinger i Bravida. Vi har projekteret, moduleret, udført og er i øjeblikket i gang med indregulering og performancetests, så alt er klar til de nye politiskoleelever begynder. Vi er med til mange større byggeprojekter, men dette er klart et af de mere spændende,” udtaler Dorthe Hougaard, afdelingschef hos Bravida og tilføjer, at der er en stor fordel, at Bravida ligeledes laver CTS på anlæggene -så de er sikre på, at det kommer til at køre optimalt.

"Alt er overvåget, hvilket er en klar tendens i dag med strengere krav, hvor man gerne vil have styr på det samlede energiforbrug i bygningerne"
Michael Kristiansen, afdelingsleder hos CTS-Odense, Bravida.

CTS-anlæg sikrer optimal udnyttelse
Den store variation af ventilationsbehovene kræver styring i form af CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring), der dels sikrer luftkvaliteten, men også optimal udnyttelse af energien, som er et krav i dag. ”CTS-anlæggene ved politiskolen styrer alle de tekniske anlæg til vand, el, køling, ventilation m.m. Bygningerne er inddelt i 160 zoner, og der er de mange forskellige lokaler med varierende principper, så der er tale om en omfattende dataindsamling og styring af det hele. Alt er overvåget, hvilket er en klar tendens i nutidens byggerier med strengere krav, hvor man har stor fokus på det samlede energiforbrug i bygningerne,” fortæller Michael Kristiansen, afdelingsleder hos CTS-Odense, Bravida.

Fokus på CO2-aftryk
CTS-anlæggene får ifølge Michael Kristiansen alle parametrene til at spille sammen og sikrer den optimale drift af anlæggene. Det unikke ved opgaven på politiskolen i Vejle er de mange forskellige typer anlæg, siger han:
”Ventilationsanlæggene er primært til frisk luft og køling, og varmeanlægget opvarmer bygningen. Køleanlægget er med frikøl, så om vinteren behøver man ikke benytte så meget energi, da anlægget bruger den kølige luft til at køle med. Det er meget aktuelt i dag at tænke disse nye effektive løsninger ind i sine anlæg til ventilation, varme, el m.m., da man kan spare meget på CO2-aftrykket.”

Læs mere på www.bravida.dk

OM BRAVIDA
Bravida har sin oprindelse i BPA, en svensk bygge- og installationsvirksomhed med aner tilbage til 1920’erne. Bravida i sin nuværende form blev skabt i år 2000, da BPA fusionerede med norske Telenors installationsvirksomhed (som også hed Bravida). Bravida leverer produkter og servicer indenfor el, VVS og ventilation samt specialområder.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078