Lederen
I gennem flere år har den danske anlægsbranche nemlig efterspurgt en langsigtet infrastrukturplan, der lægger rammerne for investeringer i veje og den øvrige infrastruktur for de kommende 10 år. Skiftende regeringer har spist branchen af med, at planen var lige på trapperne. Men ingenting er sket.
Den nuværende S-regering er ikke meget bedre end både tidligere S-ledede og borgerlige regeringer. Transportminister Benny Engelbrecht har tidligere meldt ud, at infrastrukturen skal koordineres med forhandlingerne om den nye klimalov, som faktisk faldt på plads tidligere på ugen. Men samtidig skal man også have et overblik over konsekvenserne af corona-hjælpepakkerne.
De mange overspringshandlinger fik i går i Licitationen - Byggeriets Dagblad en række transportordførere til at udtrykke deres frustationer over regeringen. De mener, regeringen bruger infrastrukturplanen i en pr-strategi, der ikke mindst skal stille regeringen i et godt lys op til næste års kommunalvalg.
Står det til trone har en infrastrukturplan fortsat lange udsigter. Men omvendt må man også sige, at kritikken klinger hult. For partierne har igennem årene på skift siddet med regeringsansvaret, og alligevel ikke gjort noget langsigtet for dansk infrastruktur.
Der er tale om manglende ansvar for infrastrukturen, hvilket i sidste ende koster samfundet dyrt i vedligeholdelsesefterslæb. Og det bliver det ikke ligefrem bedre af.Infrastrukturen og de 179 politikere på Christiansborg er lidt som et ulykkeligt ægteskab: Den ene gider ikke den anden, men alligevel håber man, at det bliver bedre.