23948sdkhjf

Bedst blandt fem: Skjøde vinder stort campusprojekt

Professionshøjskolen Absalon underskriver hovedentreprise på stort campusbyggeri med Skjøde A/S. Det skriver den fynske bygningsentreprenør i en pressemeddelelse. 

Professionshøjskolen Absalon har netop tildelt Skjøde hovedentreprisen på et nyt campusbyggeri i Kalundborg, Biotek Kalundborg. 

Biotek Kalundborg bliver på knap 5.000 kvm beliggende ved Rynkevangen i Kalundborg. Byggeriet skal huse diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi og professionsbacheloruddannelsen i bioanalytisk diagnostik. 

Feltet blev snævret ind
Feltet af interesserede startede med syv entreprenører, hvoraf fem gav bud, inden fynske Skjøde blev valgt. 

– Vi valgte Skjøde A/S, fordi de har stor erfaring med campusbyggeri, og har leveret et økonomisk fordelagtige tilbud, herunder organisation og projektstyring. Med valget af hovedentreprenør er vi nu tæt på at kunne sætte byggeriet i gang, siger Camilla Wang, Rektor ved Professionshøjskolen Absalon, i pressemeddelelsen.

Byggeriet af den nye campus begynder ultimo juni og forventes at stå færdig juli 2021.  

Erfaren skolebygger
Biotek Kalundborgs lidt rå og industrielle bygning er tegnet af Rønnow Arkitekter i samarbejde med rådgivende ingeniørfirma Rambøll Danmark, og kommer til at indeholde stueetage og 1. sal med undervisningsfaciliteter, projektfaciliteter, fællesarealer, foruden en indskudt mellemetage med fælles hovedindgang samt kantine og produktionskøkken. 

Hovedentreprisen omfatter derudover også terrænarbejder, udendørs studiearealer og en todelt varegård til laboratoriefaciliteter og produktionskøkken. 

– Professionshøjskolen Absalon er en uddannelsesinstitution, der passer lige ind vores forretningsstrategi, og det har ligget os på sinde at få opgaven på et så ambitiøst og fremsynet byggeri, udtaler Allan Nielsen, adm. direktør i Skjøde, og tilføjer, at firmaets folk har stået bag mange skolebyggerier.

Biotek Kalundborg – Professionshøjskolen Absalon

• Professionshøjskolen Absalon (tidl. University College Sjælland) udbyder bacheloruddannelser inden for skole og pædagogik, engineering, oplevelsesøkonomi, sundhed, social og offentlig forvaltning. 
• Uddannelserne er placeret i Roskilde, Slagelse, Sorø, Holbæk, Næstved, Vordingborg og Nykøbing F.
• Den nye campus, Biotek Kalundborg, er målrettet diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi og professionsbacheloruddannelsen i bioanalytisk diagnostik.

 

 


Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141