23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lønpakker er ubrugelige for de fleste tegnestuer

Kun en række mindre tegnestuer har søgt og fået lønkompensation. For de mellemstore og store har hjælpepakkerne været uden betydning

Kun få tegnestuer har set en idé i at sende medarbejdere hjem med en lønkompensationspakke.



Et udtræk, som erhvervsstyrelsen har lavet for Licitationen - Byggeriets Dagblad viser, at mens 39 arkitektvirksomheder har fået godkendt ansøgninger, er der primært tale om små tegnestuer på 1 til 10 medarbejdere. Og den sammenlagte kompensationen lyder på beskedne 4,5 mio. kr.



Hos Danske Arkitektvirksomheder er meldingen også, at det mest har været de små medlemmer, som har haft udfordringer store nok til, at sende over 30 pct. af de ansatte på tvungen - men fuldt lønnet - orlov.



- Så kræver det jo, at du lukker biksen halvt ned, og få har oplevet så stor ordrenedgang. Det har mest været de helt små. Men her er der også nogle, som er blevet ramt rigtig hårdt, siger Lars Emil Kragh, forretningsudviklingschef i Danske Arkitekter.



I Forbundet Arkitekter og Designere har man samme holdning. Adm. direktør Arne Ennegaard Jørgensen tilføjer, at de 30.000 kroners kompensation sjældent vil dække tilpas af en arkitektløn til at give økonomisk mening.



- Ordningen med lønkompensation kan ikke rigtig bruges i arkitektvirksomheder, dels fordi den kun dækker op til de første 30.000 kr., dels fordi det hæmmer en tegnestue rigtig meget at have sendt måske halvdelen af jobfunktionerne hjem, som ellers skulle kunne være klar til at servicere projekter, siger Arne Ennegaard Jørgensen.



Lønnedgang mere økonomisk

Mens nogle af branchens mindste har kunnet draget nytte af statsstøtten, har mange de større tegnestuer i stedet benyttet frivillig tids- og lønnedgang.



- Det er lettere og mere økonomisk for dem at lave en aftale om at gå ned på 30 timer, siger Arne Ennegaard Jørgensen.



Flere har lavet deres egne aftaler - Kullegaard var blandt de første, da alle medarbejdere 30. marts blev sat 20 pct. ned i løn - mens andre har benyttet den skabelon, som Danske Arkitektvirksomheder aftalte med blandt andre FAOD i midten af april.



Skabelonen skitserer blandt andet, at man kun kan sætte medarbejderne 20 pct. ned i løn, og at aftalen bør løbe en måned ad gangen, hvorefter den genovervejes.



En femtedel af Danske Arkitektvirksomheders medlemmer har benyttet den ordning om frivillig nedgang, oplyser organisationen.



Flere gange har der fra arktitekt- og rådgiverbranchen lydt opfordringer til, at lønpakkerne blev gjort mere fleksible, så virksomheder kan kompenseres for at lade medarbejderne gå samlet ned i tid.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156