Sjælden egnsbyggeskik er kommet frem i lyset
Efter to års restaurering er den 140 år gamle Højgården på Sejerø nu bevaret
3
Billeder
Fra syd kan man se de historiske gårdrum samt de udvendige sidebånd på facaden. (Foto: Kurt Rodahl Hoppe)
For de gæster, som i dag lægger vejen forbi den 140 år gamle gård, Højgården, på den langstrakte ø Sejerø ud for Vestsjællands kyst, er det svært at forestille sig, at gården for få år siden lå faldefærdig og forladt bag et vildnis af træer og buske.
Nu er gården færdigrestaureret, og dermed er en historisk egnsbyggeskik og gårdtype bevaret og sikret for eftertiden: En firlænget gård med et "blindt" gårdsrum, opført i en byggeskik, som i århundreder var fremherskende i især Nordvestsjælland, men som i dag stort set er forsvundet, nemlig det såkaldte sidebåndsbindingsværk.
- Højgården på Sejerø er et usædvanligt velbevaret eksempel på en særlig type bindingsværk og som sådan et enestående vidnesbyrd om en ubrudt, mindst 600 år lang byggetradition. Trods sin beskedne størrelse rummer gården både kulturhistorie, bygningshistorie og landbrugshistorie, og med restaureringen har vi nu sikret gården for eftertiden, siger administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld, i en pressemeddelelse.
En særlig variant
Sidebåndsbindingsværk er den ældste form for bindingsværk i Danmark, og de fleste steder blev bindingsværket i sin tid udført med udvendige og dermed synlige sidebånd.
Men i et ganske lille område, i Odsherred og på Sejerø, blev der udviklet en særlig variant med indvendige sidebånd. Udefra så gårdene ud, som om de kun var bygget af stolper og tavl.
En sådan sjælden variant er Højgården, og da restaureringen gik i gang, viste det sig, at gården gemte på flere sjældenheder. Gemt under træer og buske dukkede nemlig gårdens oprindelige gårdsrum op: abildgården, fægården og ladegården.
- Fint indrammet af marksten lå de tre gårdsrum lige ved siden af gården som et unikt vidnesbyrd om en indretning, der har været ganske almindelig på danske gårde i århundreder, men som ingen andre steder - så vidt vi ved - er bevaret så intakt som på Højgården, udtaler Peter Cederfeld.
Nu er disse gårdsrum bevaret tillige med den firlængede gård, som er restaureret efter samme “forhåndenværende søms princip", som da den blev bygget for 140 år siden: med traditionelle materialer, historiske byggemetoder og med stor vægt på genbrug og reparation fremfor udskiftning.
Tømmer er genbrugt
Den spinkle sidebåndskonstruktion er bevaret og genskabt. Det oprindelige tømmer og træværk er genbrugt dér, hvor det var muligt. Tavlene er muret med en blanding af ler, halmstrå og økologisk kærnemælk, og stråtaget er lagt efter lokale håndværkstraditioner med tækkerør, ålegræs og kragetræer af egetræ. Samtidig har håndværkerne med stor nænsomhed og respekt indarbejdet moderne og nutidige tiltag, som er nødvendige, når gården fremover skal fungere som sommerbolig.
brahe
